Vision og mål
Vision
Visionen er at skabe en stærk og lokalt forankret erhvervsskole,
som kan sikre nye, fremadrettede uddannelsestilbud, og som kan
udnytte synergierne til at udvikle de bestående udbud.
Mål
- at skabe et attraktivt erhvervsgymnasium, der samler HHX og
HTX. Herved bygges der bro mellem de merkantile og tekniske
studieretninger. Dette vil blive understøttet af tværgående
indsatsområder som fremmer elevernes kompetencer inden for
innovation, iværksætteri, teknologianvendelse og
globalisering.
- at udvikle erhvervsuddannelserne gennem et samspil mellem de
tekniske og merkantile uddannelser gennem udviklingsprojekter,
tværgående indsatsområder og fælles pædagogiske udviklingstiltag.
Målet er at kvalificere uddannelserne og at fremme en kvalificeret
søgning til erhvervsuddannelserne. Herved mødekommes erhvervslivets
behov for højtkvalificerede faglærte i et videnssamfund, som
stiller krav om udvikling og innovation.
- at arbejde for at flest mulige kommer i gang med en
ungdomsuddannelse, bl.a. gennem en særlig indsats for de
ikke-uddannelsesparate, og at flest mulige gennemfører og kommer i
beskæftigelse eller fortsætter på videregående uddannelser.
- at etablere et dynamisk kompetencecenter, der servicerer
erhvervslivet og byens borgere med nye og relevante
kompetenceudviklingstilbud inden for og på tværs af det tekniske og
det merkantile område, og som i samspil med arbejdsmarkedets parter
kan understøtte de erhvervsstrategier, der ligger i området.
- at skabe en bredtfavnende skole, der understøtter de mange
fælles bestræbelser på at gøre Horsens til en attraktiv
uddannelsesby, som kan fastholde og tiltrække flere
uddannelsessøgende.