Årets første HHX-studenter

08. juni 2020

TILLYKKE til årets første studenter på Learnmark Gymnasium HHX

Marlene og Rina er i dag den 8. juni 2020 årets første studenter på Learnmark Gymnasium HHX - hurra! 

Traditionen tro fik de første studenter blomster af rektor, og de hejste flaget på skolen. 

De to HHX-studenter afsluttede deres treårige gymnasietid med mundtlig eksamen i det tværfaglige studieområdeprojekt SOP. 

Marlene var til eksamen i fagene afsætning og engelsk, hvor hun har arbejdet med den dalende interesse for rekruttering til den amerikanske hær. Efter sommerferien tager Marlene et sabbatår, hvor hun skal blive mere afklaret om, hvilken videregående uddannelse hun senere vil søge ind på.

Rina var til eksamen i fagene afsætning og samfundsfag, hvor hun i sit projekt satte fokus på identitetsdannelse hos unge set i lyset af tøjindustriens påvirkning. Efter et sabbatår regner Rina med at studere HA i virksomhedsøkonomi. 

Denne sommer bliver i alt 183 studenter fra Learnmark Gymnasium HHX - held og lykke til alle med de kommende eksaminer.