30 virksomheder deltager i elevpladsmesse på Learnmark Business

19. januar 2020

Omkring 250 nuværende og tidligere elever deltager onsdag den 22. januar 2020 i elevpladsmesse på Learnmark Business. Her har 30 lokale og landsdækkende virksomheder en stand, og målet med elevpladsmessen er, at virksomheder og elever finder hinanden med henblik på en elevpladsaftale. 

Lokale og landsdækkende virksomheder søger elever inden for detail, handel og kontor. Derfor deltager 30 lokale virksomheder og landsdækkende detail- og handelskæder i elevpladsmessen på Learnmark Business

onsdag den 22. januar 2020
kl. 10.00 – 12.00
Strandpromenaden 4c, Horsens 

Til elevpladsmessen er der god mulighed for, at virksomhederne kan komme i dialog med potentielt kommende elever, og eleverne fra Learnmark Business kan få mere viden om krav og muligheder på i de forskellige virksomheder. 

Trine Løkkegaard, erhvervskonsulent på Learnmark Business, og Birgit Fogh Kofoed, praktikkoordinator på Learnmark Business, står sammen bag elevpladsmessen. De mærker stor interesse fra erhvervslivet, der stiller talstærkt op til messen, og det bekræfter dem i, at der er elevpladser inden for detail, handel og kontor til dem, der kan og vil.

Jeg er hver uge i kontakt med mange virksomheder inden for forskellige brancher, og jeg hører fra flere virksomheder, at de ønsker at ansætte elever i 2020. Her er elevpladsmessen en rigtig god chance for, at vores Business-elever kan komme i dialog med virksomhederne – og omvendt, og måske etablerer de den første kontakt på vej mod en elevpladsaftale den dag.

Trine Løkkegaard, erhvervskonsulent på Learnmark Business

HK har også en stand på elevpladsmessen, hvor eleverne kan få information om fx ansættelses- og ferievilkår. 

Deltagende virksomheder

30 virksomheder tilbyder elevplads i 2020 inden for spedition, handel, økonomi, logistik, detail og offentlig administration.

Virksomheder søger elever

    • Politiet
    • Bestseller
    • Jysk
    • Rema1000
    • Matas
    • Region Syddanmark
    • Lidl
    • Horsens Kommune
    • Region Midt
    • SMC


    • jem & fix
    • Bygma
    • Hedensted Kommune
    • AV-Cables
    • DSV
    • Lowell
    • Schenker A/S
    • Freja
    • Stark
    • Danish Crown


    • Netto
    • Bilka
    • Føtex
    • Dagrofa
    • thansen
    • Aldi
    • Design Cykler
    • Elgiganten
    • HK
    • Volkswagen Horsens

Se film fra elevpladsmesse 2019

Kontakt for flere oplysninger

Trine Løkkegaard

Erhvervskonsulent/Underviser

Learnmark Business
T: +45 8816 3674 E: tlo@learnmark.dk

Birgit Fogh Kofoed

Underviser

Learnmark Business
M: +45 4212 7283 E: bfk@learnmark.dk