7. klasse-elever solgte genbrugsmøbler til festlig valgfagsafslutning

09. januar 2019

Første. Anden. Tredje. Solgt. 

Eleverne fra valgfagsholdet InnoTalent var spændte, da de tirsdag den 8. januar havde inviteret deres forældre og borgmester Peter Sørensen til auktion på de genbrugsmøbler og pyntegenstande, de har produceret i forløbet. 

Eleverne går i 7. klasse på Højvangskolen, Dagnæsskolen og Bankagerskolen, og de har i ni uger arbejdet med at omdanne fund fra genbrugspladsen og genbrugsbutikker til blandt andet brugbare møbler. De har også udarbejdet korte salgsvideoer og skrevet salgstaler for deres produkter. 

Efter en festlig auktion med myndig auktionarius, samarbejdsøvelser for forældrene og Peter Sørensens tale til elever og forældre kunne eleverne sætte 2.655 kr. ind på deres konto. Pengene skal bruges til en hyggelig afslutning på valgfaget med bowling og spisning. 

Valgfaget afvikles af undervisere fra Learnmark Tech og Learnmark Business. 

Til salg på auktionen

    • Sofaen til 4 - med kopholdere
    • Det blå tøjstativ
    • Garderoben – 3 dele
    • Bænken Lille stol

     


    • Stor liggestol inkl. puder
    • Klods Major
    • Lysestage 7-tallet
    • Superbænken med opbevaringskasse


    • TACA – barstole + bord
    • Sleepover med puder
    • Spejlbillede

Projektet er støttet af

Projektet er en del af Smartskills