23. april 2020
Hjulene på bussen og lastbilerne ruller igen på vejene i og omkring Horsens. Fra mandag den 27. april 2020 åbner Learnmark Efteruddannelse ifølge Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder på Learnmark Efteruddannelse, for al undervisning på AMU-kurser inden for transport, lager og logistik.
Det er dejligt, at vi kan komme i gang igen. Vi har gjort, hvad vi kan for at afvikle så meget undervisning som muligt via fjernundervisning, men man lærer nu en gang kun at køre lastbil og bus ved at have rattet i hånden og speederen under foden.
Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder Learnmark EfteruddannelseLearnmark Efteruddannelse udbyder alle planlagte hold fra mandag den 27. april 2020. Derudover er der et ekstra hold på kurset EU-efteruddannelse for godschauffører og Truckcertifikat B, hvor der stadig er ledige pladser.
-
27.april 2020
- EU-efteruddannelse for godschauffører – EKSTRA hold
-
11 maj og herefter hver 5. uge
EU-efteruddannelse for godschauffører
-
12. maj
Opbevaring og forsendelse af farligt gods
-
13. maj
Godstransport med lastbil
Personbefordring med bus
-
14. maj
Gaffeltruck certifikatkursus B - EKSTRA hold
-
25. maj
Efteruddannelse for varebilschauffører
Spritter af efter hver kørelektion
Underviserne på transportkurserne på Learnmark Efteruddannelse har de seneste dage haft travlt med at gøre undervisningslokalerne klar, så de lever op til de gældende retningslinjer for at undgå smittespredning. Hansgert Kristensen underviser i godstransport er særligt opmærksom på hygiejnen i lastbilerne.
Vi slutter alle kørelektioner med at afspritte de flader, vi har berørt i førerhuset, så vi på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde kan give lastbilen videre til næste kursist. Og så er der heldigvis god plads i lastbilerne, så vi kan holde en god afstand mellem kursist og underviser.
Hansgert Kristensen, underviser på transportuddannelserne på Learnmark EfteruddannelseI undervisningslokalerne, hvor der på grund af afstandskravet på to meter, sidder færre elever end normalt, har hver kursist sin egen pc. Derudover skal de som en ekstra sikkerhedsforanstaltning spritte tastaturer og flader af, når de forlader deres plads, og alle har fokus på god håndhygiejne med hyppig håndvask.
Fortsat mange AMU-kurser som fjernundervisning
Da det endnu er uvist, hvornår Learnmark Efteruddannelse kan åbne helt op for al undervisning på skolens adresser, fortsætter fjernundervisningen på mere end 35 kurser inden for fx IT, Lean, ledelse, regnskab, salg og bygge og anlæg.
Vi har kurser til mange medarbejdergrupper i en virksomhed, og hvis man benytter sig af fx VEU-godtgørelse eller lønkompensation, kan man opkvalificere sine medarbejdere på et eller flere kurser i stedet for at sende dem hjem.
Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder Learnmark Efteruddannelse