EUX-elever giver gode ideer til City Horsens

Kom med forslag til at få mere liv på gågaden i Horsens - også efter lukketid.

31. marts 2016

Sådan lød opgaven til EUX-eleverne på Learnmark Business, da de en martsdag skulle træne den innovative arbejdsmetode. Dagen var kulminationen på et tværfagligt samarbejde mellem fagene innovation og engelsk.

Som optakt til forløbet havde Pernille Perigaard, som er citychef i Horsens, fortalt om ønsket om mere liv på gågaden og gerne mere liv på gågaden efter lukketid.

Derudover holdt virksomheden IdeaNote et oplæg om de spændende udfordringer, man møder, når man er en iværksættervirksomhed i vækst.

EUX-eleverne skulle til dagens opgave bruge det it-program, som IdeaNote har udviklet for kvalificere elevernes arbejde med idegenerering.

Præmie til de tre bedste forslag

EUX-eleverne havde mange spændende ideer til at skabe mere liv på gågaden i Horsens og tre grupper blev præmieret for at komme med de mest innovative og realiserbare forslag.
1.plads: Legeplads for børn
2.plads: BBQ og ølsmagning på Torvet
3.plads: Skattejagt

 
Skattejagt

Gruppen, der kom på 3. pladsen, foreslog City Horsens at lave en skattejagt til byens butikker. I butiksvinduer skal der hænge bogstaver, der til sammen danner et ord, som giver adgang til at deltage i en konkurrence. Når kunderne indsamler disse bogstaver, skulle de gerne blive inspireret til at købe nogle af de varer, de ser i butikkerne.

BBQ og ølsmagning

En gruppe bestående af tre unge mænd fik en 2. plads for deres forslag om BBQ og ølsmagning på Torvet.

"En gang om måneden skal der være mulighed for at deltage i et stort grillparty på Torvet. Det vil helt sikkert tiltrække både børnefamilier og unge, der bor i lejlighed. Og så kunne man jo krydre det med en ølsmagning," siger Peter Jensen med et smil.

Legedag

En af grupperne foreslog en legedag for børnefamilier og unge, hvor man blandt andet skulle kunne rappelle ned ad butiksfacaderne, lege i oppustelige legeredskaber og ride på rodeotyr.

"Mon ikke børn og voksne bliver sultne til sådan en legedag, og det kaber blandt andet omsætning af mad og drikkevarer. Derudover bliver nogle forhåbentlig fristet til at købe noget i butikkerne," siger Karen Jensen på gruppens vegne.

Eng Inno 2.jpg
Inno Eng 1.jpg
Inno Eng 3.jpg
Inno Eng 4.jpg