EUX-elever på studietur til Edinburgh

04. oktober 2019

Christian og Thor var i september 2019 med hele EUX-holdet på hovedforløb 2 på studietur til Edinburgh. Her prøvede de blandt andet at spille på sækkepibe, og de fik viden om byens og Skotlands historie.

En af dagene var jeg med en klassekammerat på museet Camera Obscura, hvor vi i den interaktive udstilling lærte rigtig meget om Edinburghs og Skotlands historie. Det var vildt spændende og en af de bedste oplevelser på turen.

Christian, elev på EUX-Tech

Det har også været en meget social tur, hvor vi har været rigtig meget sammen og hygget os på værelserne.

Christian, elev på EUX-Tech

Vi har haft Skotland som tema i engelsktimerne, så vi var godt forberedte til turen. Her har vi blandt andet læst om byens seværdigheder, Skotlands historie og digte af Robert Burns.

Christian, elev på EUX-Tech

En af dagene var vi på tur til South Qeensferry, som ligger lidt uden for Edinburgh. Det er en lille by med nogle gigantiske broer, der går over floden River Forth, som munder ud i Østersøen. Her havde vi en god dag, hvor vi både havde fælles oplevelser og tid til at gå rundt i området på egen hånd.

Thor, elev på EUX-Tech

Om aftenen måtte vi selv bestemme, hvad vi ville lave. Så hyggede vi os på værelserne, hvor vi spillede kort og terninger.

Thor, elev på EUX-Tech

I Edinburgh gik vi på The Royal Mile, som er en brostensgade, der går gennem den gamle bydel til Edinburgh Castle. Her fortalte en guide os om Edinburghs historie. Det gjorde særligt indtryk på mig, at slottet aldrig er blevet indtaget – at det er helt ubesejret.

Thor, elev på EUX-Tech

En dag tog vi toget til arbejderbyen Glasgow, som er meget anderledes i forhold til Edinburgh. Vi var på fotosafari i byen, hvor vi skulle finde gavl- og vægmalerier. Det var ret sjovt! Vi var også på sækkepibemuseum, hvor vi prøvede at spille sækkepibe, og efter den oplevelse tvivler jeg på, at nogen på holdet kommer til at spille på sækkepibe igen.

Thor, elev på EUX-Tech

Vi var også på ghost-tour, hvor vi hørte om Edinburgh i 1700- og 1800-tallet. Vi havde en meget god guide, som virkelig kunne gøre historien spændende. Det var nok den bedste oplevelse på hele turen.

Thor, elev på EUX-Tech

I Edinburgh er der mange referencer til Harry Potter, og det var meget sjovt at se fx skolen, som mange mener har været inspiration for Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry.

Thor, elev på EUX-Tech