EUX´ere starter egen virksomhed

En hel uge har eleverne på EUX-Tech arbejdet med innovation og iværksætteri. De har blandt andet fået undervisning i, hvordan man starter egen virksomhed, budgetlægning, opbygning af informationsmateriale og forretningsplan.

10. november 2016

En hel uge har eleverne på EUX-Tech arbejdet med innovation og iværksætteri. De har blandt andet fået undervisning i, hvordan man starter egen virksomhed, budgetlægning, opbygning af informationsmateriale og forretningsplan. 

I grupper har eleverne brugt deres viden til at lægge planer for, hvordan de kan starte deres egen virksomhed. Det resulterede i mange spændende virksomheder med forskellige specialer. 

Fedt projekt

Bag virksomhed Tichy Murer og Tømrer står Kevin (EUX-murer), Adam (EUX-tømrer), Fabian (EUX-industritekniker) og Cecilie (EUX-tømrer), og de siger samstemmende: 

”Det er et fedt projekt, hvor man prøver mange af de opgaver, man skal løse, når man skal starte egen virksomhed.” 

Projektet booster tanker at blive iværksætter

Makkerparret Oliver og Jonas, som begge uddanner sig til EUX-tømrer, har længe haft store planer om at starte deres egen virksomhed, og den drøm går måske snart i opfyldelse. 

”Vi har siden folkeskolen talt om, at vi ville starte vores egen virksomhed, og dette projekt har været et godt boost på vej fra drøm til virkelighed. Vores virksomhed skal sælge møbler, som vi selv laver ud af europapaller,” fortæller Oliver. 

EUX-tømrernes virksomhed hedder foreløbig C&J Træ, deres slogan er ”Low Prices, High Ambitions”, og dommerne mente, at deres virksomhedsplan er så klar, at de vil kunne starte med deres samme. 

Læs mere om virksomheden på cjtrae.123hjemmeside.dk 

Novalux vandt blev kåret som bedste virksomhed

Som afslutning på ugen blev gruppen med den mest realistiske virksomhed og det mest gennemarbejdede materiale kåret. Her vandt Lasse (EUX-tømrer), Emil (EUX-smed), Heine (EUX-smed) og Christian (EUX-tømrer) med deres virksomhed Novalux, som monterer eksklusive vinduer og døre ud fra specialordrer. 

Dommernes ord om vindergruppens arbejde: 

”Novalux har en realistisk vision og strategi, som hænger sammen. De har et gennemarbejdet koncept og materiale, hvor de har en god balance mellem at tænke ind i boksen og ud ad boksen.”