Vi har lukket uge 28, 29 og 30 pointer

Fire HHX-grupper med til National entreprenørskabsmesse i Odense

19. februar 2020

Fire grupper fra Learnmark Gymnasium HHX deltog torsdag den 6. februar 2020 i National entreprenørskabsmesse i Odense. De havde kvalificeret sig gennem en regional messe og deltog med fire innovative produkter.

 Til messen havde hver gruppe en stand, hvor de blev interviewet af fire dommere. De gav efter interviewene god og konstruktiv feedback til HHX-eleverne. 

Fra Learnmark Gymnasium HHX deltog fire virksomheder med fire opfindelser

  • Jabway (Jonathan, Anton og Benjamin) – en samkørselsapp for studerende
  • MAS (Mikkel, Anders og Simon) - en intelligent fodbold, der kan samle data til træningsbrug
  • WASO (Oscar, Rasmus, Mathias og Nicolai) - en silikonestrømpe til brug i fx svømmehallen, så man ikke får fodvorter eller ikke skrider, når der er glat
  • Breen Bike (Camilla, Anna Dora og Julie) - en cykelapp, hvor man som cyklist samler point på at cykle, der så kan konverteres til rabatter i udvalgte butikker. 

Aftenen før messen deltog eleverne i en forretningsmiddag med alt, hvad dertil hører af fint tøj, rød løber, lækker mad og netværk med mange mennesker.  

 

WASO - en silikonestrømpe til brug i fx svømmehallen

Vi fik rigtig god og konstruktiv feedback fra dommerne. De mente, at vi skulle have haft en prototype med, og vi fik god hjælp til videreudvikling af vores idé. 

Messen blev holdt i Rosengårdscentret, og det sjoveste ved at deltage i messen var, at vi også fik besøg af almindelige kunder i centret. Det var også sjovt til forretningsmiddagen, hvor vi mødte mange mennesker. Det har i det hele taget været en fed tur – og med rigtig god mad til forretningsmiddagen. 

Messen er en del af Company Programme, og til de kommende CP-elever vil vi sige: Følg jeres drømme. I behøver ikke tage al kritik til jer, I vælger selv, hvad I kan bruge. Det er ikke sikkert, man har den bedste idé, men hvis man lægger hårdt arbejde i det, kan I komme langt.  Husk en prototype! Og lav den i god tid!

MAS - en intelligent fodbold, der kan samle data til træningsbrug

En af dommerne sagde til os, at vi manglede lidt omkring omkostninger til marketing i driftsbudget. En anden dommer, som underviser på DTU, havde en masse input til teknologi. Dommerne var begejstrede for vores idé, og vi fik en masse positive kommentarer. De sagde, at de håber at se den intelligente fodbold i virkeligheden. 

Det bedste ved messen var at få mere viden om vores område og at få input fra andre. Der var også spændende foredrag til forretningsmiddagen. 

Vi har et par tips til kommende inno-deltagere: Vær åbne, dan en gruppe med forskellige kompetencer. Husk, at ingen idéer er umulige – og vær forberedt på, at det kræver at man bruger