Fjernundervisning fungerer

27. april 2020

Karina Hansen får fjernundervisning i faget administration, lige nu er der fokus på sprogbrug, men Karina Hansen har også læst møde- og konferencetilrettelæggelse. Hun sidder på Falster og modtager undervisning fra Learnmark Horsens direkte i sin stue. I alt skal hun læse fem administrationsfag, og hun er meget glad for det.

Tre hurtige spørgsmål:

 

1) Hvad synes du om online kurser?
Jeg syntes, det er fedt, at man har mulighed for at uddanne sig, ligegyldigt hvor i landet man bor. I mit tilfælde på Falster.

I disse Corona-tider, er det jo rart, at man stadig har muligheden for at modtage undervisning, fra gode og kompetente lærere som brænder for sine fag og som har lavet et grundigt undervisningsmateriale. Det er super nemt at gå til og forstå, og ellers har man jo muligheden for bare at ringe underviseren op. Jeg har følelsen af at have en god opbakning hele vejen.

2) Hvad skal du bruge fagene til?
Jeg er er i forvejen uddannet chauffør med speciale i logistik og handelsassistent med speciale i auto. For nyligt blev jeg opsagt fra min stilling som reservedelsekspedient, og skal derfor ud at søge nyt arbejde. Jeg bruger derfor undervisningen til at forbedre mine kompetencer og muligheder for at kunne søge lidt bredere. Med administration i bagagen, som overbygning til min handelsuddannelse, ville jeg kunne søge administrative stillinger også.

3) Hvad er fordelen ved online undervisning?
Fordelen for mig ved onlinelæring, er at jeg kan strukturere tiden, som jeg har behov for. Jeg har mulighed for at fordybe mig lidt ekstra, ved at jeg selv strukturere min tid. Det er ikke en mulighed ved fysisk undervisning. For mig er learning by doing den bedste måde at lære på.

Jeg har ikke en lærer der, som har en stram tidsplan for samtlige moduler, hvor der ikke er plads til, at man kan fordybe sig.Så længe jeg laver mine opgaver og overholder mine deadlines, så føler jeg, at jeg får fuldt udbytte af undervisningen.