Fra HTX-elev til medicinstuderende

29. april 2020

En god indsats på 3 år har gjort det muligt for Guldar Sayed at blive medicinstuderende.

Guldar Sayed tog i 2019 sin studentereksamen fra Learnmark Gymnasium HTX. Hun afsluttede med et snit på 12,1, og i dag studerer hun medicin på Århus Universitet.

Skrevet af Vivek Misra, elevjournalist og 1. g-elev på Learnmark Gymnasium HTX

Jeg kommer fra Syrien, hvor jeg flygtede fra krigen sammen med min familie og har været i Danmark siden slutning af 2014.

Guldar Sayed, tidligere HTX-elev, nu medicinstuderende

Med interesse for naturvidenskab besluttede Guldar Sayed sig for at uddanne sig inden for noget, der kunne hjælpe samfundet. Derfor valgte Guldar Sayed at studere medicin, så hun kunne få en god uddannelse, forsørge sig selv og gøre en forskel for andre.

Siden jeg var barn, har jeg altid drømt om at blive læge.

Guldar Sayed, tidligere HTX-elev, nu medicinstuderende

Men spørgsmålet er, hvorfor hun lige præcis valgte HTX for at læse medicin.

Jeg valgte HTX, fordi jeg godt kan lide de naturvidenskabelige fag. Jeg havde studieretningen Bioteknologi A / Matematik A.

Guldar Sayed, tidligere HTX-elev, nu medicinstuderende

Studieretningen gjorde det nemmere for Guldar at komme tættere på hendes drøm at være læge.

Guldar Sayed valgte HTX, fordi hun fik muligheden for at få fag som fx teknikfag og teknologi. Hun oplevede, at hun på HTX lærte noget nyt hver dag, og at hun fik lov til at udføre mange selvvalgte projekter i fx teknikfag. Her arbejdede Guldar Sayed i nogle af hendes selvvalgte projekter med fx  at lave en sukkerfri is til diabetikere.

Hvordan føles det at være færdig med HTX?

Jeg tror ikke, der er nogle ord, der kan beskrive min følelse. Jeg har drømt om den dag, siden min første dag på gymnasiet. Det har altid været mit mål at afslutte gymnasiet med et snit, der kunne tillade mig at læse medicin. Og da jeg blev student med det snit, jeg ønskede mig, var jeg nok det mest glade menneske på jorden.

Guldar Sayed, tidligere HTX-elev, nu medicinstuderende

Hvor befinder Guldar Sayed sig i dag, og var HTX brugbart i forhold til hendes videregående uddannelse?

HTX var helt klart det bedste valg for at læse på medicin. Ikke kun fordi den giver adgang til næsten alle uddannelser, men også fordi man får indblik i sin drømmeuddannelse allerede i gymnasiet. For mit vedkommende var Bioteknologi-linjen helt klart det bedste valg, som bekræftede mit valg af medicin. Læren om celler, gener og de biokemiske processer i kroppen gjorde, at jeg blev endnu mere interesseret i medicin.

Guldar Sayed, tidligere HTX-elev, nu medicinstuderende

I dag studerer Guldar Sayed medicin på Århus Universitet. Hun har for et par måneder siden bestået prøven på 1. semester på medicinstudiet og er hermed kommet ind på 2. semester. Man kan med andre ord sige, at hendes drøm om at blive læge lige er begyndt at være en realitet.

Fra HTX til medicinstuderende (2).jpg
Fra HTX til medicinstuderende (3).jpg
Fra HTX til medicinstuderende (4).jpg
Fra HTX til medicinstuderende (1).jpg