15. oktober 2019
"Det er den helt rigtige uddannelse, jeg er begyndt på!” Sådan fortæller Kristina i et interview om at fortsætte direkte videre fra HTX til universitetsstudiet i Aalborg.
På HTX var mit bedste fag fysik, men jeg kunne også ret godt lide faget idehistorie, fordi vi arbejdede med den teknologiske udvikling. Det er sjovt at kende historien, når man gerne vil udvikle nye ting.
Kristina Larsen, HTX-student 2018-
1. RÅD
Vælg ud fra dine interesserer. Du kan altid læse et fag op, hvis du ikke har det.
2. RÅD
Du ved ikke, hvor du ender, så vær åben over for noget nyt.
UDDANNELSESVALG PÅ HTX
Da jeg startede på HTX, troede jeg egentlig, at jeg skulle studere fysik, men så fik jeg i 3. g teknikfaget Mekatronik, som er en blanding mellem mekanik og elektronik. Her fandt jeg ud af, at jeg er vild med elektronik, og at jeg ville uddanne mig til elektronikingeniør.
Kristina Larsen, HTX-student 2018I 3. g var vi på en studietur til Aalborg. Her besøgte vi blandt andet Aalborg Universitet, hvor jeg blev helt vild med deres satellitlaboratorium. Arbejdet i laboratoriet kombinerer viden om elektronik og fysik, og det passer perfekt til mine interesser.
Kristina Larsen, HTX-student 2018STUDIET PÅ AALBORG UNIVERSITET
Det bedste på studiet til elektronikingeniør er, at vi arbejder med problembaseret læring og laver projekter i studiegrupper – ligesom man gør på de andre uddannelser på Aalborg Universitet. Den studiemetode har jeg lært på HTX, og det var en fordel for mig, da jeg startede på uddannelsen.
Kristina Larsen, HTX-student 2018Min studiegruppe er som en slags universitetsfamilie for mig. Særligt i starten er det rart, at man hører til et sted og har nogle at tale med – det er godt for både det sociale og det faglige. Det bedste er at løse opgaver, når vi er flere hjerner om det!
Kristina Larsen, HTX-student 2018På første semester arbejdede vi med problemstillingen om, at flere børn og unge får høreskader i en tidlig alder. Her udviklede vi en høretest – både det fysiske produkt og al matematikken og programmeringen bagved. Derudover havde vi forslag til en oplysningskampagne om emnet.
Kristina Larsen, HTX-student 2018Satellitlaboratoriet bliver drevet af studerende som en fritidsaktivitet. Jeg vil snart derud for at se, hvad de laver lige nu. Jeg synes satellitter er spændende, fordi de kombinerer mine interesser: Småt elektronik, små computere og trådløs kommunikation.
Kristina Larsen, HTX-student 2018Når jeg er færdig med min bachelor, vil jeg læse videre på kandidatuddannelsen, så jeg bliver civilingeniør. Og herefter skal jeg have et job, men jeg ved endnu ikke, inden for hvilket område det skal være. Der er lang tid til.
Kristina Larsen, HTX-student 2018NYT STUDIE, NY BY, NYE VENNER
Det har overrasket mig, hvor hårdt det er at starte på uni, men heldigvis har jeg en god studiegruppe og gode studievejledere på uddannelsen.
Kristina Larsen, HTX-student 2018Det sociale på uddannelsen er kommet ret hurtigt – både på grund af studiegruppen, og fordi der er mange sociale aktivitet er på universitetet. Det er fx studenterforeningerne eller ingeniørernes fagforening IDA, der laver arrangementer, som man kan melde sig til.
Kristina Larsen, HTX-student 2018