23. januar 2020
Natacha Christiansen og Thea Adamczky har gået på GF2 Hotel, restaurant og storkøkken på Learnmark Tech. Her kan du læse om nogle af deres oplevelser og erfaringer på GF2.
God studietur til København
Da vi var i København besøgte vi blandt andet kantinen på CPH Business, smørebrødsrestauranten Ida Davidsen, Slotskøkkenet på Christiansborg, Hotel Nimb i Tivoli og forskellige restauranter i byen. Det var en fed tur med et godt program og et godt sammenhold. Jeg fik turen også en god forståelse for arbejdet i storkøkkener, hvor jeg gerne vil arbejde.
Thea AdamckyDen største oplevelse på GF2 var for mig, da vi var på studietur til København. Her besøgte vi blandt andet Christiansborg Slotskøkken, hvor vi både kunne dufte maden og lærte meget om historien. Vi fik også gamle opskrifter med hjem, som vi selv kan prøve at lave.
Natacha ChristiansenMasterchef på første skoledag - en udfordring
Til konkurrencen i Masterchef lavede min gruppe marineret kylling med dampede og glaserede grøntsager. Til dessert lavede vi gammeldags æblekage – det hele smagte godt!
Thea AdamczkyDen første dag på GF2 lavede vi Masterchef, så vi kunne afprøve vores evner i et køkken. Min gruppe vandt den indledende runde med: Fyldt kylling med blomkålspure og æble/blommecrumble med karamelsauce. I finalen skulle vi lave hotdogs med hjemmelavet sennep, ristede løg og remoulade. Det var en fed dag, fordi skulle arbejde under pres og anrette det pænt.
Natacha ChristiansenSmagens Dag – undervisning af grundskoleelever
Jeg kunne godt lide at lave Smagens dag for grundskoleeleverne. Temaet var egnsretter, og det var spændende at få det historiske perspektiv på maden. Jeg følte mig som en lærer den dag. Det var meget sjovt!
Thea AdamczkyI efteråret var omkring 400 grundskolelever til Smagens Dag. Jeg var med til at holde et oplæg for eleverne for om sanser. Det var sjovt at være lærer for en dag – jeg kan faktisk godt lide at undervise.
Natacha ChristiansenSund frokoståbning - travlt og sjovt
Til projektet Sund frokoståbning skulle vi virkelig holde hovedet koldt, så vi ikke fik blandet ordrerne sammen. Her oplevede vi, hvordan det er at være på en restaurant, når ordrerne tikker ind. Samtidig skulle vi gøre noget ekstra ud af det, fordi vi skulle servere for gæster, der havde købt billetter.
Thea AdamczkyEn dag lavede vi ’Sund frokoståbning, hvor gæster udefra havde købt billet. Det var en af mine bedste projekter på GF2.
Natacha ChristiansenUndervisning tæt på virkeligheden
Når vi er færdige med undervisningen skal vi vaske op og gøre rent. Det er sjovt nok, for vi har et godt sammenhold og ved, hvad hinanden hver især tager sig af. God hygiejne er en naturlig del a vores arbejde.
Natacha ChristiansenPå GF2 får vi et godt indblik i den hverdag, der venter os. Det er ikke bare hygge-hygge! Vi skal fx altid overholde afleveringstidspunkter, ellers bliver vores mad ikke bedømt.
Natacha ChristiansenPraktik og fremtidsdrømme
Det bedste på GF2 var for mig praktikugen, hvor jeg var i køkkenet i en børnehave. Jeg fik lov til at prøve en hel masse, fik et indblik i hverdagen, og at det er et godt job. Der kunne jeg godt se mig selv arbejde!
Thea AdamczkyJeg har læreplads ved Produktionskøkkenet i Løsning, hvor vi om dagen skal lave mad til 200-300 plejehjemsbeboere.
Thea AdamczkyJeg drømmer om at blive underviser, men jeg skal lige have 5-10 års erfaring, inden jeg bliver det.
Natacha ChristiansenI min praktikuge var jeg hos cateringfirmaet Madbixen i Egebjerg. Her fik jeg et stort ansvar, og arbejdede både i det kolde, varme og søde køkken. Det var rart at få et indblik i de forskellige arbejdsopgaver, der er som cater.
Natacha Christiansen