26. november 2018
Learnmark Gymnasium HHX giver hvert år et hold elever muligheden for at afprøve deres engelskkundskaber i England, og resultatet er ifølge eleverne meget positivt, og noget de ikke vil være foruden.
Skrevet af Casper Kanta Doktor, 3. g-elev på Learnmark Gymnasium HHX
I praktik
Jeg arbejdede på en café i Brighton, som hedder Café Coho. Mine primære opgaver var at servere kaffe til kunderne, vaske op og andre tjeneropgaver. Kundekontakten har gjort mit engelske sprog bedre – og jeg har mødt den engelske kultur.
Matilde Christiansen, 3MDJeg arbejdede på en sprogskole, hvor jeg havde administrative opgaver på kontoret. Jeg tog afsted for at udfordre mig selv og har fået mange positive oplevelser med. Jeg er blevet bedre til engelsk, og det er især, fordi jeg var i praktik på en sprogskole.
Freja Brogaard, 3ØAJeg arbejdede to steder. Det ene sted minder om H&M’s børnetøjsafdeling, men der manglede jeg lidt arbejdsopgaver og fik et andet praktiksted, som hedder British Heart Foundation. Det er ligesom Røde Kors herhjemme.
Kathrine Friis, 3MDDet var fedt at få lov til at stå ved kassen i den butik, jeg arbejdede i. Når jeg havde kundekontakt, mødte jeg også mange forskellige typer af mennesker. Der var fx en ældre mand med en pungrotte i lommen og en transvestit, som jeg snakkede med.
Kathrine Friis, 3MDI praktikken lærte jeg at være åben og flytte mine grænser i og med, der var så mange forskellige typer af mennesker at snakke med.
Kathrine Friis, 3MDBoede privat
Kathrine og jeg boede ved den samme værtsfamilie cirka 30 minutter uden for Brighton. Vores værtspar var i 50’erne og havde børn, der var flyttet hjemmefra. Allerede første aften jokede vi med vores værtsfar, som vi grinte meget med.
Matilde Christiansen, 3MDVi følte os velkomne hos vores ’værtsmor’ og hendes datter. Vi spiste morgenmad og aftensmad sammen med dem hver dag. Vores værtsmor var god til at hjælpe med busser og transport til og fra Brighton.
Freja Brogaard, 3ØAVi var med vores værtsfamilie til hundevæddeløb en af dagene. Det var rigtig hyggeligt og sjovt at prøve.
Matilde Christiansen, 3MDFritid
Det har været godt med et afbræk fra skolen - med indhold i.
Kathrine Friis, 3MDJeg var på arbejde fra kl. 8-14, så jeg havde god tid til at opleve byen og se kulturen. Det var bare at springe ud i det og udfordre sig selv.
Matilde Christiansen, 3MDLine, Matilde Kathrine og jeg er blevet rigtig gode venner. Vi var meget sammen og var blandt andet i London en af weekenderne, vi var afsted.
Freja Brogaard, 3ØA