HHX-elever konkurrerer om bedste forretningsidé

01. september 2016

Hvem er regionens bedste markedsstrateger? Svaret får vi den 6. september 2016, hvor elever fra Learnmark Gymnasium HHX konkurrerer om at kvalificere sig til DM i Erhvervscase.

Erhvervscase er en konkurrence i erhvervstalent, hvor eleverne gennem analyse skal definere en virksomheds udfordringer og komme med et begrundet innovativt løsningsforslag til virksomheden, som i 2016 er Hansens Flødeis. 

Fra Learnmark Gymnasium HHX deltager Cecilie Nielsen, Rasmus Eeg Kruse og Dan Cederstrøm, som kvalificerede sig til regionsmesterskabet i en intern skolekonkurrence. 

Gruppen foreslår Hansens Flødeis at lave en ny indpakning til deres is, som både imødekommer den travle families behov og samfundets stigende fokus på økologi. 

"Skal man handle på vej til eller fra børnehaven, eller er man hele familien af sted på indkøbstur, risikerer man, at isen er smeltet, når man kommer hjem. Derfor foreslår vi Hansens Flødeis, at de laver en ny emballage, som både er funktionel, beskyttende og miljøbevidst," siger Cecilie Nielsen.

Virkelighedsnær undervisning

På Learnmark Gymnasium HHX og HTX er virkelighedsnær undervisning helt grundlæggende, og derfor deltager HHX- eleverne i  Erhvervscase. 

"For os er det vigtigt, at eleverne sætter deres teoretiske viden i spil over for konkrete udfordringer, som vi mennesker og virksomheder står overfor. På Learnmark Gymnasium HHX og HTX vil vi gerne lære eleverne at anvende deres viden, og det er projekterne i både teknologi og erhvervscase flotte eksempler på,"  siger rektor Sune Agger. 

HHH-elever deltager i regionsmesterskabet i Er Cecilie, Rasmus og Dan med deres diplomer, som er beviset for, at de har vundet den interne Erhvervscase-konkurrence på Learnmark Gymnasium HHX.