HHX-elever til Company Programme finale

12. februar 2019

I videoen kan du se, hvordan det så ud, da HHX-eleverne deltog i Company Programme.

Learnmark Gymnasium HHX var repræsenteret af hele fem grupper til Company Programme finalen, som er en konkurrence i entreprenørskab.

Jeg synes, at det er vildt fedt! Det her projekt har gjort, at man virkelig kan mærke, at det vi lærer i skolen, det kommer vi også til at kunne bruge til noget.

Oliver, app’en Youth

Jeg synes, at det giver meget mere end at læse i en bog. Man kan jo ikke sige, hvordan det her føles ved at læse det i en bog. Det skal prøves!

Camilla, smykkebevægelsen Statement´Que.

Eleverne har med udgangspunkt i teori fra undervisningen skabt deres egne virksomheder. Vores fem gruppers virksomhedsideer var meget forskellige. En gruppe havde designet en app, en anden en rekrutteringsplatform, mens en tredje havde lavet et smykke. Fælles for grupperne er det, at de har arbejdet innovativt og dedikeret med deres virksomhedsideer.

 

Konkurrencen blev afholdt i Rosengård Centeret i Odense. Her skulle grupperne opbygge stande og pitche ideer til virksomhedsledere, investorer og entreprenører. Der er ingen tvivl om, at eleverne fik meget ud af at pitche deres virksomhedsideer for dommerne.

 

Man får lidt mere blod på tanden til at arbejde videre med det, når de professionelle rent faktisk kan se noget potentiale i det.

Laura, rekrutteringsplatformen EmployMe.

Eleverne har først været til en regional konkurrence for at kvalificere sig til finalen i Odense. Den blev afholdt på VIA i Horsens, og deltagerne kom fra skoler i hele regionen. I alt 20 grupper gik videre herfra og til finalen. Her gjorde HHX-elever sig fortjent til hele fem af finalepladserne.

Det er en anderledes dag. Man kommer ud at opleve og lære noget. Og så er det en ære at repræsentere Learnmark.

Kasper, tøjproduktionsmærket SizeMatters
I videoen kan du se, hvordan det så ud, da HHX-eleverne deltog i Company Programme.