HTX´ere: Tre fantastiske uger i USA

22. marts 2017

41 elever fra 2. g på Learnmark Gymnasium HTX har været på tre ugers studieophold i Tacoma, som ligger i den nordvestlige stat Washington i USA. Her var de studerende på Tacoma Community College og boede privat hos amerikanske familier for at komme helt tæt på den amerikanske kultur.

Jeg følte mig altid velkommen hos min værtsfamilie, og det var meget hyggeligt at bruge tid sammen med dem. Jeg fik et godt indblik i en helt almindelig amerikansk hverdag. Om aftenen så vi tit TV sammen, det var ret hyggeligt.

Kaya, HTX Se flere billeder fra Farewell-arrangementet, hvor HTX-eleverne sidder sammen med deres værtsfamilier
Ankomst til Tacoma, hvor værtsfamilierne tager imod HTX-eleverne fra Learnmark Gymnasium

I en af weekenderne var vi på Mount Rainer, hvor der var masser af sne. Det var en megahyggelig dag.

Jannik, HTX Se flere stemningsbilleder fra tre fantastiske uger i Tacoma
"Vi var på et kulturcenter, som satte fokus på indianerkulturen. Det var meget spændende, men også lidt trist, fordi de faktisk havde forflyttet den lokale indianerstamme og fjernet en del af kulturen for at lave museet." Jannik, HTX

Jeg var især glad for vores fysiktimer. Vores lærer gik meget op i det, og vi lavede sjove forsøg. Vi byggede blandt andet broer, hvor vi testede, hvor meget de kunne holde til. Det var fysik i praksis, og virkelig noget, vi kunne bruge til noget.

Kaya, HTX Se flere billeder fra fysikundervisningen på Tacoma
Der var masser af sociale aktiviteter for HTX-eleverne, mens de gik på Tacoma Community College - her prøver de forskellige idrætsgrene.

Hver weekend var vi på ture i området. Vi så fx alle de kendte seværdigheder i Seattle, og vi fik en rundvisning på Boeing-fabrikkerne og museet, der hører til.

Se flere billeder fra besøget på Boeing-museet
Besøg på Stadium High School, Tacoma

HTX-eleverne skulle gruppevis præsentere en del af Danmark i en bod, hvor eleverne og ansatte på Tacoma Community College kunne få mere at vide om gæsternes historie og kultur. HTX´erne havde blandt andet arbejdet med traditioner, nordisk mytologi, madkultur, politik, sprog, uddannelse, mode og vikingetiden.

Se alle billederne fra HTX´ernes poster presentation

Stemningsbilleder fra 3 uger i Tacoma