10. december 2018
Skrevet af Casper Kanta Doktor, HHX-elev
Fokus på EU og Bruxelles
Det bedste ved turen var helt klart at besøge EU-kommissionen, hvor vi talte med Thomas George, en embedsmand for Margrethe Vestager. Han holdt et kort og godt oplæg, som jeg fik rigtig meget ud af.
Josephine Nordahl, HH2VA1Thomas kunne svare på mange spørgsmål, som vi ikke kan finde svar på i bøgerne. Det virker ret seriøst, når først du har set det i virkeligheden og ikke bare læst om det.
Mathias Bebe, HH2IA1Thomas fortalte om nogle af de historier, vi kender fra nyhederne. Han fortalte blandt andet om Brexit og de fordele og ulemper, der er. Det var noget, vi kunne forholde os til og var meget spændende.
Josephine Nordahl, HH2VA1Vi var på en guidet tur igennem Bruxelles. Vi gik langt og kom til en udkigspost, hvor vi kunne se hele byen. Det var utrolig flot!
Josephine Nordahl, HH2VA1Sociale aktiviteter
Vi boede på et fint hotel i centrum af Bruxelles, så vi kunne gå til det meste. Mandag aften spiste vi alle sammen på en restaurant. Vi er et samfundsfagshold fra forskellige klasser, så det var rart at få styrket sammenholdet.
Josephine Nordahl, HH2VA1Bussen gik i stykker på vejen derned. Det var lidt træls, men stemningen var god. Vi hørte musik, og det var egentlig ret hyggeligt – så tiden gik ret hurtigt.
Mathias Bebe, HH2IA1Vi var både HHX- og HTX-elever afsted, og det betyder, at sammenholdet på tværs af gymnasiet også bliver styrket. Vi var i hotellets bar en af aftnerne, hvor vi hyggede os alle sammen.
Mathias Bebe, HH2IA1Sådan en tur gør meget ved sammenholdet på et valgfagshold. Det bringer alle tættere sammen at være ude at rejse, også selvom det er fra forskellige klasser.
Josephine Nordahl, HH2VA1.Fremtidige rejser på HHX
Jeg skal til foråret på studietur i to uger til østkysten i USA. Det er vildt fedt, at vi som elever får mulighed for at tage på så store studieture. Jeg kommer til at opleve USA på en måde, som jeg ikke ville have gjort som normal turrist.
Josephine Nordahl, HH2VA1Mine venner har sagt, at de er misundelige på mig, fordi jeg skal på studietur til USA. Det er et stort sted, som skolen giver mulighed til at besøge.
Mathias Bebe, HH2IA1