22. december 2020
De appelsinmarinerede andebryster stegte på panden, den brune sovs boblede i gryden og tre elever klargjorde camenbert til firture med først mel, så æg og slutteligt rasp. Køkkenet summede af effektivitet og spænding, for der var kun en time til, at over 70 gæster ankom til julerestauranten.
Ernæringsassistenteleven Helene Baun går på GF2, og hun synes, at julearrangementet er rigtig spændende og anderledes forløb.
Det er jo megafedt! Nu kan vi få prøvet af, hvordan det er at få run på en gang i mellem! Det er også en spændende menu, hvor vi får prøvet nogle ting af - specielt maki risalamande er jeg spændt på, og de her svinebolcher har jeg heller ikke prøvet før.
Helene Baun, GF2-elevGlade gæster
Lidt over 70 gæster blev indbudt til julerestauranten. De heldige gæster var GF1- og GF2-elevnernes familiemedlemmer samt en pensionistforening.
Jeg har otte gæster – mine forældre, bedsteforældre og mine søskende. Det har de glædet sig til. Min mor hørte menuen og synes, at det lød megalækkert, og min far ville ikke høre noget på forhånd, han ville gerne overraskes.
Helene Baun, GF2-elevLæs hele menuen her:
Forret/hovedret
Torskeæbleskiver m/ sur ”sne” og tyttebær-havtorngelé
Røget dådyrkølle m/syltede tranebær, pesto og rugbrødscrouton
Svinebolcher m/sauce, pommes rösti og rødkålssalat
Appelsinmarineret andebryst m/ mangosauce, grønkålschips og bulgur
Dessert
Ris á la maki
Mandelsplittærte
Friturestegt camenbert m/ solbærsyltetøj og knækbrød
Brødkurv
Focaccia, valnøddebrød, stenalderbrød