Kursusdeltagere med en forældet videregående uddannelse skal betale fuld kursuspris fra 1. januar 2018

07. december 2017

Forsøgsordningen, hvor kursusdeltagere med en forældet videregående uddannelse har kunnet deltage i AMU-kurser til reduceret pris (normpris), ophører 31. december 2017. 

Det betyder, at kursister, som har en videregående uddannelse, fra 1. januar 2018 skal betale fuld pris, når de deltager i AMU-kurser. 

EfterUddannelse.dk bliver tilpasset inden 1. januar 2018, så der vises fuld pris for alle deltagere med videregående uddannelse, uanset, hvad de har svaret på forældelsesspørgsmålene. Men inden det sker, vil du kunne få vist en for lav pris, hvis du/kursusdeltageren har en forældet videregående uddannelse.