Learnmark Business kickstartede weekenden med Thomas Buttenschøn

12. marts 2018

Fredag den 9. marts kickstartede Thomas Buttenschøn weekenden på Learnmark Business, hvor han spillede god musik og delte sjove historier fra sin hverdag.

Thomas Buttenschøn startede sin optræden med et råd til alle eleverne: Smid det ind i pujlen, du har, for en bedre verden! Han underholdte med gode sange og fortalte om sit arbejde med Muchimba Music Foundation, hvor han bruger sine talenter inden for musik til at oplyse især borgerne i Zambia om, hvor vigtigt det er at forebygge HIV og AIDS.

Thomas Buttenschøn leverede god underholdning, gode sange og en fed performance, som skabte en dejlig fredagsstemning på Learnmark Business.