Learnmark-elever er gode til at investere i aktier

30. november 2016

Vinderne i Sydbanks aktiespil er fundet.

I en måned har gymnasieelever fra ni skoler i hele landet konkurreret om at få det største afkast af 1 million fiktive kroner, og elever fra Learnmark Gymnasium HHX og HTX har klaret sig rigtig godt.

Learnmark-eleverne indtager 5 ud af top 10-placeringerne, og de tre bedste fik onsdag den 30. november overrakt præmierne af Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank.

Anne Sofie-Jørgensen fra Tradium, Randers, vandt førstepladsen, mens Emma Søndergaard og Benjamin Lauritsen fra Learnmark Gymnasium HHX indtog 2. og 3. pladsen med afkast på over 5 procent på en måned.