Learnmark Talent: Fremtidens iværksættere?

13. december 2017

Learnmark Talent-eleverne fik i dag overrakt deres diplomer efter at have deltaget i talentforløbet "Iværksætteri, Innovation & Ledelse". De arbejdede i dag med forretningsmodellen, hvor hver gruppe arbejdede med forskellige virksomheder, fx Carletti, Kohberg og Baresso. Eleverne skulle lave en kort præsentation om en af virksomhederne, hvor de skulle præsentere deres idé til, hvordan virksomheden kan skabe vækst.

Tillykke til vindergruppen, som lavede en flot præsentation om Carletti!

Under forløbet har eleverne også været på Casa Arena hvor AC Horsens havde en udfordring til talent-eleverne om. Igennem den kreative proces, lærte eleverne at idégenerere og at udvælge de bedste idéer. Eleverne blev undervist af gymnasielærere og fik mulighed for at møde og sparre med nogle af de største iværksættertalenter på Learnmark Gymnasium HHX.

Tak for godt samarbejde til alle de seje elever fra

  • Langmarkskolen
  • Skolen i Midten
  • Lundskolen
  • Østerhåbskolen
  • Hedensted Skole
  • Dagnæsskolen
  • Bankagerskolen
  • Gedved Skole

Learnmark Talent udspringer af Learnmark Gymnasiums generelle fokus på udvikling af talenter, og de to talentforløb tager udgangspunkt i HTX´s og HHX´s DNA: Et naturvidenskabeligt forløb om bæredygtighed og et iværksætter- og innovationsforløb med tilknytning til gymnasiets iværksættermiljø StartUp.