Nye ledere på Learnmark Tech og Learnmark Efteruddannelse

10. februar 2017

Den 1. februar 2017 trådte en organisationsændring i kraft på Learnmark Tech og Learnmark Efteruddannelse. Det betyder en ændret ledelsesstruktur på både de tekniske erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelse. 

Lederteamet med Kim Clausen som afdelingschef er fremadrettet:

  • Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder for Learnmark Efteruddannelse
  • Jacob Bismuth, uddannelsesleder for erhvervsuddannelser inden for teknologi og transport
  • Henrik Lynggaard Christiansen, uddannelsesleder for erhvervsuddannelser inden for byggeri
  • Helene Rossing Pedersen, uddannelsesleder for vejledning
  • Tina Edeling-Klausen, uddannelsesleder for erhvervsuddannelser og efteruddannelse inden for fødevare/hotel og restaurant
  • Morten Hougaard, uddannelsesleder på EUX-Tech.  

”Vi har sammensat lederteamet, så der samlet set er de kompetencer tilstede, der kan sikre videreudviklingen af Learnmark Tech og Learnmark Efteruddannelse. På den måde skaber vi de bedst mulige rammer for uddannelsernes udvikling og samarbejde med fx virksomheder og organisationer,” siger Kim Clausen. 

I løbet af foråret skal det nye lederteams funktioner implementeres og konsolideres i organisationen, hvor skolens vision og strategi er pejlemærkerne.