Pitch-event på HTX

20. november 2020

Alle HTX-elever i 2.g deltog i det store picth-event på Learnmark Gymnasium HTX. Forretningsidéerne var både innovative og spændende, men selvom det var en svær opgave, fandt dommerne nogle seje vindere.

Tirsdag d. 17. november blev Picth-eventet afviklet på bedste vis. Hver elevgruppe havde sin egen stand, som de havde pyntet op med plancher og prototyper. En af grupperne havde bygget en stor spillekonsol af en skrottet computer, en anden havde lavet en pantmaskine og en sidste gruppe havde udviklet og bygget et computerstyret vandingssystem til nyttehaver.

HTX-elevernes kreative produkter, gode pitches samt markeds- og målgruppeanalyser imponerede dommerne, der bestod af en lærer fra skolen samt en person direkte fra erhvervslivet – enten en erhvervsleder eller iværksætter.

  • Dommer for mbf-bi: Lotte Kjemtrup leder af KT hos Horsens Kommune, der arbejder og udvikler ny teknologi til sundhed- og omsorgsområdet.
  • Dommer for kd-bi: Jonas Kjemtrup, iværksætterkomet med fortid i Løvens Hule – medstifter af firmaet Mutebox.
  • Dommer for tdm: Claus Pedersen, iværksætter fra Horsens med firmaet Campaya, der er en feriehusudlejningsportal
  • Dommer for mi: Torben Busk – tidligere erhvervschef i Horsens Kommune, og en veteran i pitch-træning
I videoen kan du se et sammenklip fra Picth-eventet

Fire vindere

Pitch-eventet blev holdt fire forskellige steder på skolen for at sikre god afstand og coronasikkerhed mellem deltagerne fra de forskellige 2.g klasser. Det betød også at der blev kåret hele fire vindere af eventet – en fra hver klasse.

De seje vindere blev:

  • Vandingssystemet, Botanika Fanatika - Caroline, Anna, Mikkel og Malthe fra 2mtf
  • Talblind-app’en, Smart job - Melanie, Sabina og Andreas fra 2kd
  • Sikkerheds-app’en, E. I. S. (Erveryone Is Safe) - Amalie, Mia og Olivia fra 2mi
  • Den ultraviolette sæbe, der kan vise bakterier, SOAB – Agnes, Christian, Jonas, Josephine fra 2td og 2mt

 

Erstatningsarrangement

Picth-eventet er en erstatning for opfinderkonkurrencen Da Vinci, som 2. g’erne plejer at deltage i. Da Vinci-konkurrencen er en landsdækkende konkurrence, hvor elever fra forskellige skoler mødes og dyster mod hinanden. På grund af Corona kunne konkurrencen ikke afvikles i år, og derfor valgte vi på Learnmark Gymnasium HTX at stable vores eget event på benene.