Rejsebrev fra Australien: Jeppe er tømrerlærling i Sydney

27. oktober 2017

Jeppe Hannibal er ved at uddanne sig til tømrer, og i øjeblikket er han i praktik i Sydney, Australien. Her kan du læse hans rejsebrev fra down under.

Helt forvirret kommer jeg af flyet fra København, via Doha, og står nu ved endestation i Sydney Airport. Klokken er 18.00 om aftenen, og alt er mørkt. Flyveturen på 14 timer havde givet mig ondt i ballerne, og jeg var øm i hele kroppen.

Et hurtigt pastjek og min vej ind i landet var gået godt, men en smule langsomt. Nu står jeg i en lufthavn på den anden side af jorden med en rygsæk på 29 kilo. Jeg kigger rundt og kan ikke se en sjæl, jeg kender. Jeg kigger hurtigt på min mobil og opdager, at den kun har 10 % strøm tilbage. Jeg skynder mig at skrive en mail til min nye mester, at jeg er landet, og jeg vil høre, hvor han er. Han er heldigvis bare blevet forsinket. 20 minutter senere bliver jeg hentet, og turen går til Belrose cirka 40 minutter nord for Sydneys centrum.

Kampen om en læreplads

Det hele startede 12 måneder før denne dag. En kammerat og jeg havde snakket om, at det kunne være spændende at tage et smut til Australien og bo der i 6 måneder. Det blev nytår, og vi gik efter at komme afsted omkring juli. Det var nu, tingene skulle til at ske.

Jeg kendte kun en person i Australien - en veninde af min mor, så det var oplagt at kontakte hende. Jeg skrev en email, og hun sagde, hun ville høre omkring sig, men hun kendte ikke nogle på stående fod. Øv, nu skulle der rigtigt arbejdes for det.

I mellemtiden var min kammerat blevet optaget på University of New South Wales. Nu var det bare mig, der manglede en læreplads. Jeg måtte starte et sted. Jeg startede med at google forskellige tømrervirksomheder i og omkring Sydney. Jeg satte dem alle ind i et Excel- ark og begyndte at skrive en masse e-mails.

Ud af 10 e-mails var der kun to, der svarede. Det var noget af en kamp. Jeg havde dog en lang korrespondance med en virksomhed, men da jeg skulle have skrevet under på en kontrakt hjemmefra, faldt han fra.

Jeg mistede håbet, da der pludseligt kom en mail fra min kontakt i Australien. Hun havde hørt om én, som måske godt kunne bruge en dansk lærling fra september til slut december eller januar. Han er dansk tømremester i Sydney. Nu kørte det hele igen.

Jeg skyndte mig at skrive til ham, og det viste sig, at han skulle til Danmark til midt juli. Vi fandt ud af at mødes ved en tidligere tømrerlærling, han havde haft. Alt gik godt, så jeg gik derfra med en underskrevet kontrakt. Næste dag bestilte jeg flybilletter til Australien, fik styr på min forsikring og 14 dage senere stod jeg i Sydney.

Fokus på sikkerhed

Dagen efter min ankomst er jeg klar til at arbejde, men det må man ikke down under. Jeg skal have et White Card, før man overhovedet må sætte sine fødder på byggepladsen. Det er et 2-3 dages online kursus, som koster omkring 40 dollars. White Card’et består først af en online prøve, hvor man skal besvare omkring 140 spørgsmål, som omhandler alt fra arbejdssikkerhed til, hvordan man skal håndtere og rapportere farligt arbejde, og hvordan man skal bære sit sikkerhedsudstyr. Prøven tager et sted mellem 3-4 timer, hvis man har gennemsnitlige engelskkundskaber og kan begå sig på engelsk.

Derefter skal man have foretaget et videointerview, hvor man skal demonstrere, hvordan man bruger sit sikkerhedsudstyr, og hvordan man vil håndtere nogle konkrete situationer. Spørgsmålene har man på forhånd, men det kræver forberedelse, da man skal gøre sig forståelig på engelsk.

Det skal siges, at de er rigtig gode til at hjælpe en på vej. Det er ikke helt så slemt, som det lyder. Jeg ankom en onsdag, og jeg havde først mit White Card om fredagen, så arbejdet måtte vente til mandag.

Første dage på arbejde

Vækkeuret ringer kl. 05.05 om morgenen. Jeg skynder mig at spise morgenmad, og afsted det går mod bussen. Arbejdet foregår inde i centrum, så parkering koster 80 dollars om dagen, hvor en busbillet koster 5 dollars.

I bussen møder jeg to af mine kolleger. Robert, som er født og opvokset i Australien, er en rigtig aussie på godt og ondt. Man er aldrig i tvivl om, hvor Robert er. Man skal bare følge strømmen af bandeord, så finder man ham lynhurtigt.

Mogens er den anden, jeg møder. Han er en dansk møbelsnedker, som er flyttet til Australien af to omgange. Han var lige hjemme og vende i Danmark, men kunne ikke klare det triste vejr. Efter 2 år er han flyttet tilbage og bor nu fast hernede.

Busturen går rask derudaf, og vi kommer til byen. Vi går hen til vores åbenbart faste kaffebar, hvor jeg første gang får et blik af min nye arbejdsplads. Det er et kæmpestort 5 stjernet hotel med 22 etager. Vi går ind, og vi skal alle sammen tjekkes ind, hvorefter jeg går hen og skal have min site introduktion.

Det er en hurtig introduktion til, hvordan man skal opføre sig i tilfælde af brand, og hvilke Personal Protection Equipment (PPE), som er påkrævet på pladsen. Én ting man skal vide, når man arbejder i Australien er, at de går meget op i deres PPE. Det består af sikkerhedshjelm, briller, handsker, sikkerhedssko og refleksvest. Dette skal bæres på alle tidspunkter, du udfører et arbejde. Hver gang du ikke bærer det, bliver du irettesat af bygherren. I sidste ende kan det betyde, at du bliver bortvist fra pladsen.

 

Efter jeg har arbejdet i Australien i snart 3 uger, må jeg sige, at australske og danske tømrere arbejder meget ens.

Tømrerlærling, Jeppe Hannibal

Jeg må endelig arbejde. Jeg kommer op på den etage, som jeg skal arbejde på. Her møder jeg resten af holdet. Viggo er dansker, som flyttede herned midt i 80’erne og har boet her siden. Jakob er australier med danske forældre. Preben er ligesom Viggo flyttet hertil og bor her fast. Den sidste er Jasper, som er droppet ud af skolen, og er startet som arbejdsdreng på projektet.

Nu er jeg endelig klar til at arbejde. Arbejdet går ud på, at vi skal renovere mere end 500 værelser på hotellet. Vi står for at installere inventar på både badeværelser og på værelserne samt installere minibar, sengegærde og en masse småting, der følger med. Arbejdet er stille og roligt, når alt går som planlagt. Det eneste problem er, at det hele bliver produceret i Kina. Det meste er af fin kvalitet, men der er desværre nogle ting, hvor det er gået lidt for hurtigt. Det er her, at man skal trylle lidt for at få det hele til at passe. Det er på millimeter-basis, det hele skal stilles op, så der er ikke plads til mange fejl.

De andre arbejder i teams og har forskellige faste opgaver som fx at sætte minibar og tv-holder op, mens to andre sætter sengegærde op. Jeg er heldigvis lærling, så jeg laver lidt forskelligt og arbejder lidt over det hele. Jeg har i mellemtiden fået tildelt mit eget ansvarsområde, som går ud på at sætte skelettet op til badeværelserne. Efter det kommer der en murer og sætter sten på. Derefter sættes der et spejl op, og så er badeværelset færdigt.

Efter jeg har arbejdet i Australien i snart 3 uger, må jeg sige, at australske og danske tømrere arbejder meget ens. Der er nogle ting, som ikke er helt ens, hvis man skal nørde lidt. De har fx ikke tommestokke, så hvis man skal arbejde hernede, så skal den medbringes fra Danmark. De arbejder heller ikke i centimeter, men i millimeter. Det er meget svært at huske i starten. En anden ting man glemmer hele tiden er sit PPE, da vi ikke bruger det på samme måde i Danmark. Hvis man fx glemmer sin hjelm eller at tage briller på, så er byggelederen der med det samme.

Læs mere om Jeppes oplevelser i Australien

Jeppe fortæller om sin fritid, som han blandt andet bruger på naturoplevelser og koncerter.

Fritid

Jeg arbejder meget hernede, da vi har en stram tidsplan. Arbejdsdagen hedder normalt et sted mellem kl. 7 til 16-17-tiden alle dage mandag til fredag. Det betyder, at hverdagen tit går ud på at arbejde og så lave mad. Weekenderne er der derimod rig mulighed for oplevelser.

Alt offentligt transport koster fx kun 2,60 dollars om søndagen, og det er uanset, hvor langt man kører. I det første to uger har jeg besøgt Heathcote National Park, som er et kæmpe naturområde lige uden for Sydney. Det var en skøn naturoplevelse, hvor man gik inde i bushen.

Den anden weekend har jeg brugt på at tage til Palm Beach, som er en utrolig smuk strand. På den ene side har man det åbne hav, som kaster bølger fra sig, mens der på den anden side er en lagune, hvor vandet er helt roligt. Utrolig flot kontrast, som alt sammen kan nydes fra toppen af et lille bjerg. Det er noget af det flotteste, jeg har set hernede indtil videre.

Turen til Mudgee

Vi arbejdede ekstra hårdt en fredag. Det var meget mere travlt end sædvanligt. Målet var en ekstra fridag, så vi havde fri både mandag og tirsdag. Hvilket betød, at vi kunne komme på en jagt/vildmands tur til Mudgee.

Jeg var bare i det dilemma, at jeg skulle til en R&B-koncert om aftenen, som startede kl. 17.00. Da klokken slog 17.00 var jeg nødt til at tage afsted og skyndte mig hjem og skiftede tøj. Afsted det gik hen til toget, og jeg nåede det lige præcis til kl.18,00. Godt, jeg var kun kommet en time for sent. Koncerten var helt enestående med blandt andre Ne-Yo, Kelly Rowland og Sean Poul. Det var et helt vildt stort arrangement, som sker en gang om året. Det er helt klart en oplevelse værd.

Lørdagen gik stille og roligt, jeg ventede bare på at få grønt lys, så min mester og jeg kunne komme afsted. Det kom sidste på lørdagen, så var det bare at skynde sig hjem og få pakket stumperne og gøre klar til søndagen.

Søndagen kom og vi drog afsted. Mudgee ligger omkring 4 timers kørsel fra Sydney og på den anden side af “The Blue mountains”. Turen var helt fantastisk, når man først rammer Blue Mountains, så ændrer landskabet sig brat. Det er store arealer med masser af skov – et storslået sceneri. Når man kommer om på den anden side af bjergene, ændrer landskabet sig drastisk sig igen. Nu kommer det “rigtige” australske landskab frem med masser af farmland og befolkningstætheden falder lynhurtigt. Det er hovedsageligt landbrug på denne side.

Græsset er brunt og varmen stiger lige med et par grader. Vi kører igennem dette helt unikke landskab, og lige pludseligt ankommer vi. Naboerne kommer ud, og vi snakker hurtigt med dem og får at vide, at det ikke har regnet i omkring 4 uger, og at det er begyndt at blive et problem med vandbeholdningen på disse kanter.

Vi har heldigvis medbragt vand hjemme fra. Vores lejr er et gammel woolshed fra dengang, jorden tilhørte en farmer. Det er det vildeste sted, og alt er levende, trods tørken. Naboen fik også lige påpeget, at brown snakes var begyndt at komme frem, så vi skulle passe lidt på.

Jeg skyndte mig at gøre mig klar og fik lov til at luske af sted til en skydestol, de havde stående lidt længere oppe på marken. På min vej støder jeg på Australiens ikon. Der var en kæmpe folk kænguruer, og de stod bare og kiggede på mig. Det var fascinerende, og første gang jeg så disse dyr.

Jeg lister videre og sætter mig stille og roligt til rette i stolen. Jeg kigger rundt og finder hurtigt nogle geder, som jeg kigger på i meget lang tid. Efter noget tid kommer der en lille kænguru hoppende lige forbi mig. Pludselig kommer der også et lille hulepindsvin frem fra en lille hule. Det var helt fantastisk at være tilbage i naturen og komme væk fra storbyens larm.

Efter solnedgang gik turen tilbage til lejren, hvor der ventede en øl og noget aftensmad. Bålet var godt i gang og snakken faldt på lidt af hvert. Vi gik tidligt i seng, da vi skulle afsted dagen efter på et nyt område.

Klokken 04.55 ringede vækkeuret, og det var en kamp at komme op på dette tidspunkt. Vi fik lavet noget hurtigt morgenmad og drukket en kop kaffe. Vi skyndte os afsted og ankom cirka 10 minutter senere til vores destination. Vi listede ud af bilen og kravlede op ad en bakke. Stille og roligt steg solen op, og landskabet åbnede sig for os. Vi så masser af dyr over det hele. Vi så 10-15 stykker dåvildt, men de var over 400 meter væk. Efter lidt tid, hvor vi bare nød stilheden og den smukke natur, begyndet vi at bevæge os videre. 

Kæmpe oplevelse

Australien har været en kæmpe oplevelse indtil videre. Det er hårdt arbejde og lange dage, men det er det hele værd. Jeg får lov til at snakke et andet sprog, mens jeg lærer en anden måde at gøre tingene på. Vejret er meget bedre end i Danmark, og arbejdsatmosfæren er meget afslappet og rar. Folk er generelt meget flinke.

Det går med andre ord rigtigt godt!