12. april 2019
Cille Telling, der blev student fra Learnmark Gymnasium HHX i 2016, har modtaget 30.000 kr. fra Grethe og Henning Skov Jensens rejselegat. Pengene er tilskud til et halvt års studie på Nanyang Technological University i Singapore. Ifølge QS Global World Ranking er universitetet det 12. bedste i verden.
Legatmodtageren er i gang med en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet, og her er semestret i Singapore en vigtig del af den uddannelse, hun ønsker sig.
Jeg er meget glad for legatet, som er vigtigt, for at jeg kan komme til Singapore. Nu kan jeg koncentrere mig om mine studier, indtil jeg skal rejse.
Cille Telling, legatmodtagerEt udlandsophold kan tilføre min bachelor en international dimension, som jeg ikke har mulighed for at få, hvis jeg bliver i Aarhus.
Cille Telling, legatmodtager Vælg uddannelse efter interesser, så får du de bedste årSingapore er en by, der byder på en bred kulturel vifte, og den er førende inden for handel, teknologi og innovation. Med en særlig interesse for disse områder, er Singapore det oplagte valg for mig!
Cille Telling, legatmodtagerI Singapore forventer jeg at have fagene Innovation Marketing, Cultural Intelligens At Work, Strategic Brand Management, Business Valuation og Talent Development & Management, da disse fag hænger godt sammen med min nuværende uddannelse og planer for fremtiden.
Cille Telling, legatmodtagerJeg har fået at vide, at jeg kan leje et værelse på campus, og det glæder jeg mig til. Det er et stort campus, som nærmest er en by i byen.
Cille Telling, legatmodtagerEfter HHX var jeg PIU-elev i Berlin, hvor jeg arbejdede hos Siemens. Dette udlandsophold gjorde ikke min rejselyst mindre.
Cille Telling, legatmodtager Vælg uddannelse efter interesser, så får du det bedste årHolder kontakten til skolen
Cille Telling havde innovation og afsætning som studieretningsfag, da hun gik på Learnmark Gymnasium HHX. Her vandt hun sammen med tre andre HHX-elever DM i Entreprenørskab og repræsenterede Danmark ved EM i Entreprenørskab.
Hun har siden jævnligt besøgt HHX, bl.a. for at holde oplæg om at deltage i innovationskonkurrencer og at være PIU-elev i udlandet.