Rektor Sune Aggers tale til studenterne 2019

28. juni 2019

Kære alle, der er kommet i dag, forældre, søskende, bedsteforældre og anden familie, venner og bekendte. Og først og fremmest, kære studenter!

Når jeg ser ud på den verden, som jeg håber, I vil tegne i de kommende år; det skal jeg nok vende tilbage til, så kan jeg godt få indtryk af en klode, hvor angst og frygt ligger under overfladen.

Nu sidder I måske og tænker, at angst da ikke kan være omdrejningspunkt for en dimissionstale… men jo det er det. Angst – men også angstens modsætning, som er tillid og håb. Det sidste ser jeg også i meget stærk grad. Det vil jeg komme tilbage til.

Man kan være bange for mange ting. Her vil jeg tale om to.

Den første er angsten for, at man ikke kan blive ved med at leve det liv, som forældregenerationerne har levet, at vi mister noget af vores kultur. At kulturer og folkeslag brager sammen i ødelæggende sammenstød. Men på den anden side også en angst for, at vi bliver os selv nok, som det med Brexit synes at være signalet fra den anden side af den engelske kanal. Jeg må sige, at jeg allerede savner de bøvlede briter i det europæiske samarbejde. Man kan kalde denne angst for en globaliseringsangst. Det er en brydning, der står centralt i vores tid.

Den anden er angsten for klimaforandringer. At klimaændringer får enorm betydning for vores grundlæggende livsvilkår; for vores økosystem og dermed vores landbrug og madproduktion. At klimaændringer på sigt vil betyde naturkatastrofer og voldsomme vandstandsstigninger.

Snakken går derude i landet om de små tegn, som for mange danner et billede. Vi oplevede sidste sommer en historisk varm sommer og et landbrug, der fik afgrøderne svitset. Der var brande og brandfare overalt i landet, så der blev grillet forsvindende lidt det varme vejr til trods. Vores naboer i Sverige var frygteligt plagede af skovbrande, og danske brandmænd tog, i det omfang de kunne, undværes til Sverige og hjalp til. En varm sommer gør jo ikke en klimaændring i sig selv, men varmen var alligevel den stærkeste i mands minde.

Snakken går derude om, at det ikke bare er tal og statistikker, som forskere kommer med, men også noget vi oplever. Om, at man ikke behøver at købe sprinklervæske til bilen i nær samme mængder som for 10 år siden. For om sommeren er der simpelthen ikke nær så mange insekter at vaske af forruden. Og om vinteren er det simpelthen ikke lige så koldt.

Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX og HTX

Så angsten er der i vores tid. Men har der ikke altid været angst? Bortset lige fra i de ubekymrede 90’ere, hvor hele verden kunne gå op i, hvilken cigar der blev røget på Bill Clintons præsidentkontor i USA?

Jo, det har der. Angst for den næste finanskrise. Angst i den kolde krig for et ødelæggende atomkapløb. Og selv i 90’erne var der ikke at forglemme krigen på Balkan og folkedrabet i Rwanda.

Jo. Menneskeheden har altid stået over for store udfordringer, og selv om der på den korte bane i mange situationer ofte har været grund til at være bange, så har vi på den lange bane i store stræk bevæget os fremad.

Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX og HTX

Men det er som om de udfordringer, vi står over for nu, påvirker os og vores samfund anderledes.

Der er mennesker ude i verden, som reagerer på angsten ved at gå imod de spilleregler for demokrati, oplysning og fremskridt, som vi omhyggeligt har opbygget i den vestlige verden siden 2. verdenskrig.

Her kan man åbenlyst nævne fanatiske bevægelser i Mellemøsten, som desværre i disse år er meget præget af konflikt og krig. Men man kan også i de vestlige lande se tendenser på, at der ikke hersker samme respekt for demokratiet – om end det er usammenligneligt med voldelige militser og terrororganisationer.

I de seneste år virker det på mig som om, at det helt inde i nogle af de vestlige demokratier er blevet mere vigtigt at vinde, at få sit synspunkt igennem, at dominere – end hvordan man gør det, og hvad der bliver ødelagt på vejen.

I EU har vi i lande som Polen og Ungarn regeringer, som er blevet kritiseret af netop EU for at stække og kontrollere uafhængige domstole.

I USA har vi været vidne til en lang række af optrin, som vi nok ikke havde troet, vi skulle se.

Navngivne dommere, journalister og embedsmænd, der går imod præsidentens politiske ønsker udråbes som folkets fjende; de vanæres og udskammes på de sociale medier. Senest har den amerikanske præsident sagt om danske Magrethe Vestager, der som EU’s konkurrencekommissær har taget slagsmål med amerikanske tech-giganter, at ”hun hader formentlig USA mere end nogen anden person, jeg har mødt”.

Her bliver en politisk uenighed til en personlig beskyldning. Som ikke passer. Der er absolut intet belæg for, at Magrethe Vestager skulle hade USA, tværtimod. Beskyldninger og personangreb mod dem, der er uenige, flyder i en utømmelig tirade fra Twitter. I øvrigt oven på en valgkamp, som Rusland angiveligt forsøgte at påvirke med internettrolde, der på sociale medier skabte forvirring og uklarhed. I fodbold ville man sige, at man går efter manden og ikke efter bolden.

I Storbritannien var Brexit-debatten præget af misinformation, hvor forkerte fakta og tal blev spredt som løbeild på de sociale medier. 

Når man på den måde ser ud i verden, så kan man godt blive lidt skræmt.

Men man kan man også godt blive noget stolt over det danske demokrati – og faktisk også mange andre europæiske demokratier – for generelt set, så synes jeg, vi har været vidne til en debat på det seneste, der netop:

  • ikke har båret præg af personangreb. Det er vigtigt, at vi kan tale ordentligt til hinanden
  • Vi har ikke domstole, der er under politisk pres
  • Vi har ikke domstole, der behandler mennesker forskelligt – alle bliver behandlet ens uanset deres baggrund og tilhørsforhold
  • Vi forsøger ikke at manipulere med falske tal. Vi drøfter som regel tingene kritisk, men ud fra nogenlunde samme vidensgrundlag
  • De politiske partier på hele det politiske spektrum forsøger ikke at underkende demokratiske valg ved at sige, at de ikke er fair, når de taber. Partierne herhjemme accepterer, at nogle gange skifter befolkningens vilje, og så må man rykke ud af regeringskontorerne og så forsøge at overbevise befolkningen om, at man fortjener at få dem tilbage.

Det er meget vigtig for mig at sige, at dette er ikke en politisk pointe. Det er en pointe, der går på tværs af de stærke danske demokratiske partier, vi i dag har i Folketinget. Det er en demokratisk pointe, som gælder uanset politisk ståsted.

Det er så vigtigt, at I er med til at værne om demokratiet. Det er vigtigt, at I, kære studenter, bærer demokratiet videre. Det er vigtigt, fordi vi skal have et samfund, hvor vi kan være enige om, hvordan vi er uenige; at det ikke bare er den stærkeste og den mest magtfulde, der bestemmer; at vi kan respektere viden og oplysning som grundlag for vores fælles beslutninger. Så kan man være uenig, ja, det er faktisk grundlaget for et demokrati, men vi er enige om, hvad vi er uenige i.

Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX og HTX

Historien er summen af de ting, vi gør. Og hvis vi ikke handler demokratisk, så forsvinder demokratiet. Hvis vi handler demokratisk, så styrker vi det. Her har I en opgave i at bevare de åbne, frie, lige og retfærdige samfund. Jeg håber, I på Learnmark Gymnasium HHX og HTX har fået et rigtig stærkt demokratisk fundament.

Og det er jeg sikker på, at I har.

På trods af angst og problemer går jeg ikke angst ind i fremtiden, og det synes jeg eller ikke, I skal. Jeg synes nemlig også, der er masser af håb.

Jeg ser håb, når jeg ser på jer. I er unge mennesker, der har engageret jer i hinanden gennem tre år på skolen, som har engageret jer i jeres fag og i viden, og som er klar til at møde fremtiden. Jeg har flere gange været virkelig imponeret af jer! Som jeg sagde til jer i går ved afslutningsmiddagen, så har jeres faglige niveau været højt. Der har været nogle, der har ligget der hele tiden, og nogle er kommet til sidst!

Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX og HTX

Jeg har helt konkret troen på jer:

  • Jeg har set jer arbejde med de mest opfindsomme genbrugs- og bæredygtighedsprojekter i teknologi på HTX, der laver skråt til smykker og brugte festivaltelte til regntøj
  • Jeg har set innovationsklasser arbejde med FN’s verdensmål og tænkt store tanker om, hvordan de kan udfoldes
  • Jeg har set et nærdemokrati blive udfoldet i vores elevråd, hvor eleverne tager ansvar for elevrettigheder og ønsket endnu mere lærer-feedback.

Og måske vigtigst af alt:

  • Jeg ved, at I har lært at sætte jer ordentligt ind i en sag. At se den fra flere synsvinkler, at I undersøger, hvad der er op og ned. Jeg ved, at I forstår internettet bedre, end jeres forældre gør. Jeg ved, at I godt er klar over, at noget ikke bliver sandt, fordi det står på de sociale medier, og at man skal undersøge, hvad der ligger bag. I bliver ikke ofre for internet-propaganda; det er I for kloge til. I kender forskel på fakta og på falske profiler. I ved godt hvad ”Fake News” egentlig er. 

Ved det nylige folketingsvalg var valgdeltagelsen stor – ikke mindst blandt de unge, hvor mange af jer er meget optaget af klimaet. Klimakrisen skal først og fremmest løses med teknologi og nye forretningsløsninger omkring teknologi, og det har I mod på og er rustede til at arbejde videre med. De danske vindmøller er et stort og flot eksempel herpå, men det bliver kun ét blandt mange i et erhvervsliv, der kommer til at bugne med muligheder inden for nye og bæredygtige løsninger.

Mit budskab til jer i dag er: Fremtiden er jeres, men I skal værne om den. I skal værne om demokrati og oplysning. Det er ikke noget, der kommer af sig selv, men noget vi skal passe på. Gør I det – og det ser jeg alle mulige tegn på, at I vil – så er fremtiden lys trods den angst, som man godt kan mærke, men som aldrig må tage over.

Gå ud og form fremtiden. Jeg ved, I kan. Tillykke med jeres studenterhue!

Sune Agger, rektor på Learnmark Gymnasium HHX og HTX