Sikker asbesthåndtering

01. februar 2019

Sikker asbesthåndtering

Indånding af asbestpartikler kan forårsage flere forskellige typer af lungekræftsygdomme. Derfor er det ekstremt vigtigt at tage sikkerhedshensyn både i forhold til påklædning, udstyr og ikke mindst rengøring.

I videoen her kan du se, hvordan man korrekt rengører sig efter at have arbejdet med asbest. Jan Hyldgaard er underviser på Learnmark Tech, hvor han blandt andet står for efteruddannelsen af nedrivere omkring asbesthåndtering. Han tager dig punkt for punkt igennem rengøringsprocessen i et trekammer-system.

Se rengøringsprocessen trin for trin.


Trekammer-systemet:

Man skal altid være mindst to og bruge maske, når man arbejder med asbest. Årsagen til det er, at man skal hjælpe hinanden i forbindelse med rengøring af dragt og maske m.m. Derudover er det vigtigt at være to ved eventuelle nødstilfælde - hvis en kollega for et ildebefindende.

• I kammer 1 skal dragt, sko, maske, slange og turbomotor støvsuges grundigt. Hjælp hinanden med at komme ind i alle afkroge af dragten og på ryggen og andre steder, hvor det er svært at nå.

• Til slut skal hele kabinen rengøres for at mindske antallet af asbestpartikler i luften.

• I kammer 2 aftages både sko og dragt.
• Dragten smides i en affaldssæk.
• Masken aftørres grundigt med en renserviet.

• I kammer tre aftages masken og hænges på en krog.