Studieårselever er i fuld gang med den afsluttende opgave

29. april 2020

I denne og næste uge har elever på Learnmark Business projektuge, hvor de skal lave deres EOP, som er en forkortelse for erhvervsområdeprojekt. EOP er et afsluttende projekt, som alle på studieåret skal skrive. Her skal eleverne i to fag både skrive en skriftlig rapport og til mundtlig eksamen.

Opgaven er individuel, og eleverne bestemmer selv, hvilken virksomhed, de vil tage udgangspunkt i i opgaven. Eleverne Emilie Munch og Iben Skov Eslund er lige nu ved at tage studieåret og er i gang med at skrive EOP. De har skriver om forskellige virksomheder i forskellige fag, og synes begge, at det er spændende at skrive EOP.

Hvad handler din opgave om?

Min opgave handler om virksomheden Hybel Huse, som er en horsensiansk virksomhed. Det, jeg vil, er, at undersøge, hvad de gør for at skabe værdi for deres kunder. Vi skal jo vælge to fag, vi vil arbejde med, og der har jeg valgt finansiering og afsætning. Nu er nybyggede huse jo en branche, som er i vækst, så jeg synes, det er spændende at undersøge, hvad den her virksomhed gør rigtigt.

EUX-elev, Emilie Munch

Jeg har valgt at lave EOP om Lalandia ud fra fagene afsætning og dansk. Jeg vil analysere deres markedsføring og den storytelling, de bruger. Mit fokus er på at Lalandia i Billund har lavet en markedsføringskampagne sammen med LEGO. Det, synes jeg, er spændende. Jeg vil se på, om de kan se en positiv udvikling ved denne form for markedsføring? I EOP’en ser man på nogle problemstillinger, og jeg synes, det er interessant, så jeg vil forsøge at finde ud af, om det er en god eller dårlig ide at reklamere sammen med og for sine konkurrenter.

EUX-elev, Iben Skov Eslund

Hvordan er det at lave EOP?

Jeg synes faktisk, at det er rigtig fint. Vi har tidligere lavet noget tilsvarende i grupper, så jeg har prøvet det før. Jeg synes, det er spændende, at man selv har haft tankerne om, hvad man skriver om i opgaven. Det gør, at man har en større interesse i at klare opgaven godt, fordi man slev har været med til at bestemme emnet.

EUX-elev, Iben Skov Eslund

Jeg kan vældig godt lide at fordybe mig foran en computer i et emne, som jeg selv har valgt. De her to uger er jeg i mit es. Det er meget federe selv at definere opgaven end at få pålagt sig en.

EUX-elev, Emilie Munch

Hvad synes du om, at I skal arbejde med virksomheder som case i EOP?

Det er jo det, der er fedt, og det hele giver mening. Jeg synes, at man får mange Aha-oplevelser. Tidligere lavede jeg et interview med Hybel Huse, og man kan lige pludselig bruge alle de fagtermer, vi lærer. Det er den virkelighedsnære undervisning, der giver mest mening for mig. Det er virkelig fedt, når man begynder at kunne bruge det, man læser i bøgerne i virkeligheden. Vi skal til afsluttende eksamen i denne opgave. Det er rart, fordi jeg tror, man er helt inde i opgaven.

EUX-elev, Emilie Munch

På Learnmark Business er de altid gode til at bruge rigtige virksomheder som cases. Det gør det jo mere interessant, at det findes i virkeligheden. Vi er vant til at koble teorier til virkelige cases, så det er ikke noget nyt. Det kan jeg virkelig godt lide!

EUX-elev, Iben Skov Eslund