Studielegat til Annika i Boston

23. april 2019

Annika Christiansen, der blev student fra Learnmark Gymnasium HHX i 2015, har modtaget 30.000 kr. fra Grethe og Henning Skov Jensens rejselegat.

Pengene er tilskud til hendes studie i USA, hvor hun siden september 2018 har studeret Master in International Business på Hult´s lokation i Cambridge (Boston), Massachusetts.

I 2018 afsluttede hun sin bachelor i erhvervsøkonomi, HA fra Aalborg Universitet .

Det er 6. år i træk, at Learnmark Gymnasium HHX og HTX uddeler Grethe og Henning Skov Jensens studielegat til studenter fra HHX og HTX. I år er det samlede legatbeløb forhøjet med 20.000 kr., så skolen i alt uddeler 120.000 kr. – fire legater på hver 30.000 kr. 

Annika Christiansen har sendt et rejsebrev hjem om sine oplevelser i USA.

Jeg bor i en lejlighed tæt på universitetet i Boston sammen med fire personer fra henholdsvis Danmark, Norge, Mexico og USA. Sidst i maj rejser jeg til Dubai i en måned, hvor jeg skal studere på Hult’s campus i landet. Derefter rejser jeg videre til San Francisco, hvor jeg er ind til graduation i august.

Annika Christiansen, legatmodtager

Efterfølgende bygger jeg oven på uddannelsen med en Masters Dual Degree in Disruptive Innovation. Det giver mig to kandidatuddannelser på blot 18 måneder.

Annika Christiansen, legatmodtager

Hult er super ”hands on”, og vi arbejder med flere store amerikanske virksomheder. Lige nu er jeg i gang med et projekt for Verizon (den største teleudbyder i USA) om, hvorledes de bedst muligt kan lancere den næste generation af netværk/data, 5G.

Annika Christiansen, legatmodtager

En af mine største oplevelser var at udarbejde en markedsføringskampagne for non-profit organisation IFAW, som kæmper for at beskytte uddøende dyreracer, hvor min gruppe (bestående af nationaliteterne, USA, Indien, Paraguay, Thailand, Kina og Danmark) vandt blandt 50 konkurrerende grupper, efter at have præsenteret det over for ”executives” fra IFAW.

Annika Christiansen, legatmodtager

På grund af dette er min gruppe og jeg blevet inviteret til Washington D.C. den 14. og 15. maj for at besøge deres hovedsæde, udbrede kampagnen og aflægge Capital Hill et besøg og forsøge at overbevise den amerikanske kongres om, hvorfor netop dette er et vigtigt emne. Det glæder jeg mig utrolig meget til og er stolt over at have produceret noget, der kan bruges i det virkelige liv.

Annika Christiansen, legatmodtager

I min tid på Learnmark Gymnasium HHX var jeg en del af projektet ”HOP-IN – Unge underviser unge” hvor jeg var med til at undervise over hundrede 7.klasses elever i virksomhedsøkonomi. Desuden blev jeg nomineret til at deltage i ”Global Young Leaders Conference”, som var en 10 dages konference i Washington D.C og New York City med unge studerende fra hele verdenen.

Annika Christiansen, legatmodtager