14. februar 2022
Efter 16 effektive arbejdstimer blev vinderne af regionsmesterskabet for tagdækkerlærlinge kåret på Learnmark Tech. De skal nu repræsentere de virksomheder, hvor de er i lære, og Learnmark Tech til DM i Skills, som afholdes i Høng den 28. – 30. april 2022.
-
Chris Grønbæk Schou
22 år
I lære hos KN Tagdækning
Bor i Struer
Udlært september 2023 -
Nicolai Langager
24 år
I lære hos Jysk Tagpap
Bor i Varde
Udlært september 2023
I regionsmesterskabet deltog fire dygtige tagdækkerlærlinge, som alle viste håndværk på højt niveau. I konkurrencen lavede de tagdækning med listedækning, som er én ud af to opgaver til DM i Skills.
Listedækning er en af mine yndlingsopgaver, fordi det kræver mere finish, og man skal være mere forsigtig i sit arbejde. Jeg synes også, det er klart det flotteste tag.
Chris Grønbæk Schou, tagdækkerlærlingKlar plan for at vinde DM
Chris Grønbæk Schou glæder sig til at deltage i DM i Skills, og han har en plan for, hvordan han når sit mål om at blive Danmarks bedste tagdækkerlærling.
Jeg har aldrig regnet med, at jeg skulle deltage i DM i Skills. Det skal jeg nu, og det betyder, at jeg skal give mig endnu mere og være endnu mere omhyggelig, end jeg var til regionsmesterskabet. Og så skal jeg forberede mig mentalt på, at der er så mange mennesker, der kigger på mig, og at skuemestrene hele tiden kan holde øje med, hvad jeg laver.
Chris Grønbæk Schou, tagdækkerlærlingFokus på ikke at spilde tid til DM
Han skal konkurrere mod sin holdkammerat og faste samarbejdsmakker på skoleforløbene Nicolai Langager, der også ser det som et skulderklap at komme med til DM i Skills.
Det er helt nyt for mig at skulle konkurrere i mit fag og vise det frem til andre, end dem jeg arbejder for. Op til DM i Skills skal jeg øve mit blikarbejde, fordi jeg til regionsmesterskabet spildte alt for meget tid på at lave samlingerne på den rigtige måde.
Nicolai Langager, tagdækkerlærlingDet fede ved at være tagdækker
De to DM-deltagere er uden tvivl i gang med den uddannelse, der er helt rigtig for dem, og Nicolai Langager sætter ord på følelsen.
Det fede ved at være tagdækker er friheden i arbejdet, den altid gode udsigt og at arbejde udenfor i det gode vejr. Det allerfedeste er at mærke stilheden i det øjeblik, hvor jeg har slukket brænderen.
Nicolai Langager, tagdækkerlærlingTagdækkerlærlinge, der tager deres skoleophold på Learnmark Tech, har vundet DM otte gange siden 2012.
Learnmark Tech har også brolægger- og anlægsstruktørlærlinge med til DM i Skills 2022.