17. april 2020
Da statsminister, Mette Frederiksen, i et pressemøde fortalte, at hun ville forlænge den midlertidige lukning af blandt andet erhvervsuddannelserne, blev eleverne på Learnmark Techs fødevareuddannelser frustrerede. De har i flere uger arbejdet med teori gennem virtuel undervisning, men den praktiske undervisning har de ikke haft noget af.
Da eleverne hørte, at de ikke kunne komme tilbage i skole efter påske, så var det lige som om, de ikke kunne se, hvad de skulle blive ved med at skrive og have online undervisning for. Det var derfor, idéen fremsprang. Vi blev nødt til at give dem noget praktisk undervisning. Man kan ikke lære at lave mad ved at læse i en bog. Vi skal ud og have fingrene i det, og hænderne skal arbejde.
Undervisersiger underviser, Hotel og Restaurant, Marianne SimonsenKort fra tanke til handling
Til et teammøde besluttede undervisere og uddannelseslederen på Learnmark Tech Hotel og - Restaurant at finde en måde at bringe den praktiske undervisning hjem til eleverne. De gik i gang med planlægge forløbet, finde opskrifter og indkøbe råvarer. De har pakket i alt 60 poser med fødevarer til de 20 elever.
Vi har snakket rigtig meget om fjerkræ og æg her op til påske, så eleverne skal blandt andet lave pocherede æg valentine, creme brulee og citronmousse . De skal også tilberede en kylling danoise med rabarberkompot og agurkesalat. Vi kan jo ikke smage det, men eleverne skal sende billeder af tilberedning og anretning til os, og så er det jo heldigt for familierne, at de får dejlig mad.
Undervisersiger underviser, Hotel og Restaurant, Marianne SimonsenLeveret direkte til døren
To biler var fyldt til bristepunktet med poser, da de kørte Horsens og hele oplandet tyndt for at overbringe madvarer til eleverne. På elevernes adresser blev tre poser stillet på fortovet, så de i en passende sundhedsafstand kunne få overbragt varerne. Marianne Simonsen var blandt andre forbi Helene Baun. Hun er meget glad for, at hun igen kan udvikle sine gastronomiske evner gennem madlavning.
Det bliver meget spændende, anderledes og sjovt at prøve. Jeg glæder mig til at lave noget andet end at sidde foran computeren.
Henriette Baun, der er ved at uddanne sig til ernæringsassistent