TIL LYKKE til Katrine - den første EUX-murer med studenterhue

11. juni 2018

TIL LYKKE til Katrine Jensen, der mandag den 11. juni som den første i år fik EUX-studenterhuen på efter at have været til sin sidste eksamen på Learnmark Gymnasium HTX. Hun var til eksamen i dansk på A-niveau, hvor hun blandt andet skulle analysere en avisartikel. 

Katrine Jensen har derved afsluttet den gymnasiale del af sin EUX-uddannelse. Hun skal i september til svendeprøve i murerfaget på Learnmark Tech. Herefter er det planen, at hun fortsætter i Nordbyens Murerforretning, hvor hun er i lære. EUX-uddannelsen giver også Katrine Jensen mulighed for at søge direkte ind på en videregående uddannelse, og hun overvejer at læse videre til bygningskonstruktør efter et par års erfaring som faglært murer.

EUX-murer med studenterhue Katrine Jensen og uddannelsesleder Morten Hougaard.