TILLYKKE til 31 nyudlærte tømrersvende!

01. oktober 2018

31 nyudlærte tømrersvende, heraf seks EUX-tømrere, fik fredag den 28. september 2018 overrakt deres svendebevis på Learnmark Tech. De blev fejret i to dage: Torsdag var forældre, venner og mestre inviteret ind i tømrerhallerne for at besigtige de flotte svendeprøver, og om fredagen var der en mere højtidelig svendeprøveafslutning – også for venner, familie og mestrer. 

I alt blev der uddelt to bronzemedaljer og to sølvmedaljer. Martin fik et diplom for være A-klassens gode kammeraet, og Rasmus fik diplom for at være B-klassens gode kammerat. 

Tømrerne har haft 48 lektioner til den teoretiske svendeprøve og 37 timer til den praktiske opgave. 

Det teoretiske projekt skulle fx indeholde dokumentation, der viste: 

Konstruktion

  • Opbygning af vægkonstruktion
  • Dimensioner på bjælkespær
  • Spærplan af hele huset med kel- og valmparti
  • Alle nødvendige mål og vinkler for at udføre kelkonstruktionen
  • Snit med lægteafstand
  • Undertagsopbygning inkl. skotrende
  • Montering af et trævindue inkl. afslutninger
  • Forankring og afstvining af tagkonstruktionen
  • Let ydervæg med klinkebeklædning
  • Ventilation af tagkonstruktion
  • Isolering 

Dokumentationen skulle indeholde mindst en målfast tegning, end 3D-tegning og en håndtegnet skitse. 

Derudover skulle projektopgaven indeholde beskrivelse af

  • tidsplan
  • sikkerhed ved tagarbejde
  • relevant specialværktøj
  • kvalitetssikring 

I den praktiske prøve skulle tømrerne udføre et udsnit af en væg- og tag-konstruktion. 

Den praktiske prøve blev bedømt på

  • overholdelse af definerede mål og vinkler
  • tag- og sternflugter
  • kvaliteten af samlinger og bearbejdede flader
  • sammenhæng mellem kvalitetssikringsplan og det udførte arbejde herunder brug af fotodokumentation.