TILLYKKE til 8 nyuddannede murersvende

30. september 2018

I fredags fejrede vi disse 8 dygtige nyuddannede murersvende - 2 af dem er vores første EUX-murere.
 
Charlotte fik den forsølvede murske af Dansk Byggeri for både at være en særligt dygtig og interesseret murerlærling og en god kammerat.
 
Jacob fik den forsølvede murhammer fra murerafdelingen for både at være fagligt dygtig, en god ambassadør for faget og en god kammerat.
 
Alle på holdet brugte hvert et minut, de havde til den praktiske del af svendeprøven - og de blev efter arbejdstid for at gøre murerredskaberne klar til næste dag, og de kom tidligere for at gøre 'byggepladsen' klar til dagens arbejde.
 
Lærerne roste de nye murersvende for at have et særligt sammenhold med masser af hygge og godt kammeratskab.