29. maj 2018
Sommerferien nærmer sig, og det er blevet tid til at fejre Step 10-eleverne, som nu er klar til at komme videre. Til translokationen får de uddelt deres afgangsbevis, som for mange af eleverne er deres adgangsbillet til en ungdomsuddannelse.
Translokationen for Step 10 bliver afholdt i Multisalen på Stadionsvej 2 kl. 16:00.
Vi glæder os til at byde velkommen til Step 10-eleverne og deres familier!
Festlig sidste skoledag
Onsdag den 30. maj har Step 10-eleverne sidste skoledag på Learnmark Horsens. Eleverne starter dagen ud med morgenmad og hyggeligt samvær i klasserne.
I løbet af dagen vil der være forskellige aktiviteter, elevrådets show og underholdning fra lærerne, inden turen går til Lunden.
Som traditionen byder, vil de fleste af eleverne være udklædte og vi håber at de alle får en hyggelig sidste skoledag!