Vælg uddannelse efter interesser, så får du de bedste år!

04. oktober 2018

Cille Bodenhoff Munk Telling læser HA – erhvervsøkonomi – på Århus Universitet. Hun er 21 år og går på 3. semester. I 2016 blev hun HHX-student fra Learnmark Gymnasium, hvor hun havde innovation som studieretningsfag. 

Hvad lavede du efter din studentereksamen? 

Jeg ville gerne til udlandet og tjene penge samtidig. Derfor valgte jeg at blive PIU-elev. PIU er en forkortelse for praktik i udlandet. Jeg fik job som kontorelev hos Siemens Dynamowerk i Berlin, som producerer dynamoer til blandt andet ubåde. Her kunne jeg både kunne bruge min viden fra HHX i praktiske opgaver på kontoret, og jeg lærte meget om tysk kultur. 

Mine opgaver var at løse eventuelle problemer i produktionen, og jeg havde ansvaret for, at materialerne blev leveret til produktionen til tiden. Det var også min opgave at få ordrebekræftelser fra vores leverandører. 

I løbet af mit år i Berlin blev jeg god til både at skrive og tale tysk, fordi al kommunikation foregik på tysk. Selvom det var en international arbejdsplads, kunne mange ikke tale engelsk. 

Samtidig med mit job tog jeg mine skoleforløb og min fagprøve som fjernstudie, så jeg efter mit år i Berlin var udlært kontorassistent. Til min fagprøve skrev jeg om, hvordan man kan optimere antallet af ordrebekræftelser i afdelingen. 

Berlin er en drømmeby at bo i. Jeg boede sammen med en anden HHX-student fra Learnmark, og vi mødtes tit med de andre 20 danske PIU-elever, der også arbejdede i Berlin. Vi havde et rigtig godt fællesskab, hyggede os i storbyen i weekenden og tog på weekendture til fx Polen. 

Vælg uddannelse efter interesser, så får du de bedste år!

Cille Bodenhoff Munk Telling, tidligere HHX-elev

Hvorfor valgte du at læse erhvervsøkonomi?

På HHX var jeg især glad for økonomifag, og derfor valgte jeg at læse HA, som er en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi. Det er en meget bred uddannelse, hvor jeg får viden om alt det, der skal til for at drive en virksomhed. Det er fx indkøb, salg og samfundsøkonomiens indflydelse på virksomheden. 

Indtil nu har jeg blandt andet haft fagene matematik, statistik, økonomistyring, eksternt årsregnskab og organisationsadfærd. 

Efter min bachelor vil jeg fortsætte på kandidatuddannelsen, så jeg om fire år er uddannet cand.merc inden for fx økonomistyring. 

Hvordan kan du bruge din HHX-viden på dit studie? 

HA er en naturlig overbygning på det meste af det, jeg har lært på HHX. Når vi starter på nye fag, har jeg især en fordel ved at have gået på HHX. Jeg kender mange af begreberne og ved, hvordan man bruger nogle af modellerne. Det giver mig et forspring, som er rart at have i et nyt fag. 

Jeg ville gerne til udlandet og tjene penge samtidig. Derfor valgte jeg at blive PIU-elev.

Cille Bodenhoff Munk Telling, tidligere HHX-elev Læs mere om PIU

Hvad er sværest på dit studie?

I starten skulle jeg lige vænne mig til, at det er helt op til mig selv, hvordan jeg planlægger mit studie. Det kræver selvdisciplin, og særligt eksamensperioderne i januar og juni er hårde med mange eksaminer. 

Det faglige niveau er meget højt, og man skal være indstillet på, at man ikke bare får topkarakterer. 

Hvilket studiejob har du?

Jeg er Student Assistant hos Arla under brandet Kids. Her er jeg en del af projektarbejdet fra udvikling af et produkt til kommercialisering. Mine arbejdsopgaver er blandt andet at udarbejde af præsentationer, analyser, og jeg skal være med til at stå for innovationsworkshops. Det er et meget relevant job i forhold til mit studie, og jeg er glad for at bruge det, jeg lærer på studiet, hos Arla. 

Hvad er er dine råd om uddannelsesvalg? 

Da jeg skulle vælge ungdomsuddannelse, var jeg meget i tvivl om, hvilken uddannelse jeg skulle vælge. Jeg valgte HHX, fordi der var fag, som, jeg syntes, lød spændende. Man skal ikke være så bange for, at man skifter uddannelsesønske undervejs, man kan altid læse fag op, hvis man ændrer planer. Vælg uddannelse efter interesser, så får du de bedste år!

Når vi starter på nye fag, har jeg især en fordel ved at have gået på HHX. Jeg kender mange af begreberne og ved, hvordan man bruger nogle af modellerne. Det giver mig et forspring, som er rart at have i et nyt fag.

Cille Bodenhoff Munk Telling, tidligere HHX-elev