EUX Bygningsstruktør

Bygningsstruktøren bygger fx boliger, fabrikker, skoler, havne eller broer i beton. Før bygningsstruktøren kan støbe i beton, skal han lave forskalling (støbeform) og armering.

Bygningsstruktøren arbejder efter tegninger lavet i AutoCAD, nivellerer, laver tidsplaner og kvalitetssikring.

Som bygningsstruktør kan du fx søge job i entreprenørbranchen. Bygningsstruktøren bruger mange hjælpemidler i sit job, så jobbet er ikke nær så fysisk hårdt, som det var for nogle år siden.

Student og bygningsstruktør på én gang 

Med et EUX-bevis har du mange muligheder. Du kan søge job inden for dit fag, eller du kan vælge at læse videre.

Se alle EUX-uddannelserne

Det fedeste ved at være bygningsstruktør er at køre en tur ned gennem byen og så sige: "Det der har jeg bygget!

Daniel, Bygningsstruktør

Det er fedt at være bygningsstruktør

Simon kan godt lide at uddannelsen veksler mellem undervisning på skolen og arbejde i virksomheden. Han er med til blandt andet at støbe store broer, høje bygninger og bærende søjler. Når han er færdigudlært, vil han måske uddanne sig til bygningskonstruktør. I filmen kan du høre mere om, hvorfor Simon synes, det er fedt at være bygningsstruktør.

Bygningsstruktør_2022

Fakta

Adgangskrav

02 i dansk og matematik

 

Varighed

4 år og 8 måneder

 

Ofte stillede spørgsmål om EUX

 

Økonomi

SU eller lærlingeløn

 

Studiestart

August

 

Tilmeld

Læs mere under optagelse

Undervisningen


Innovation og iværksætteri

Som elev på EUX kommer du til at arbejde med innovation og iværksætteri. Du lærer blandt andet, hvad der skal til for at starte din egen virksomhed, og du arbejder innovativt med processen fra ide til færdigt produkt.

Fag på gymnasialt niveau

  • Dansk A
  • Matematik B*
  • Engelsk B
  • Fysik B
  • Teknologi B
  • Teknikfag B – byggeri og energi 
  • Kemi C
  • Samfundsfag C.

*kan løftes til A via valgfag. Det er fx et krav ved ingeniørstudierne.

I lære som
EUX Bygningsstruktør

Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.

Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.

Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.

LÆS MERE OM LÆREPLADSER

Når du er udlært
EUX 
Bygningsstruktør

Som EUX Bygningsstruktør  kan du blive selvstændig eller fx få job i entreprenørbranchen. Du kan også vælge at læse videre.

 

Læs videre 

Du afslutter EUX med syv til otte fag på gymnasieniveau, hvor to til tre fag er på A-niveau. Derfor kan du læse direkte videre på mange videregående uddannelser uden at skulle supplere med et eller flere fag.

Hvis du vælger EUX Bygningsstruktør, er de mest oplagte videregående uddannelser:

  • bygningskonstruktør
  • Byggetekniker
  • ingeniør
  • arkitekt

EUX-uddannelserne giver også adgang til mange andre videregående uddannelser, fordi du opnår en bred studiekompetence. Derudover har du adgang til de gymnasiale suppleringskurser.

Morten Hougaard

Kontakt for mere info

Morten Hougaard

Udviklings- og EUX-chef

EUX-Tech