Grundforløb 1 - EUX

Der bliver fart på, mens du går på grundforløb 1 (GF1) EUX.

Du bliver udfordret i både praktisk og teoretisk håndværk, og du skal sammen med dine holdkammerater arbejde med projekter, hvor du møder mange forskellige arbejdsmetoder, materialer og arbejdsprocesser.

Du vælger først din uddannelse i slutningen af GF1. 

Se alle EUX-uddannelser

 

Sådan er det at gå på GF1

Ofelia og Mads tager dig med rundt til alle uddannelser på Learnmark Tech, hvor de blandt andet fortæller om projekterne på GF1.

GF1 - Teknologi, byggeri og transport

Start

Næste studiestart

14. august 2023

Varighed

½ år.

Undervisningen

Grundforløb 1 varer 20 uger er inddelt i moduler, som hver varer omkring to uger.

  • Introforløb - intro til skolen, erhvervslivet og sociale aktiviteter, der ryster holdet sammen
  • Projekter 
  • Gymnasialt modul: Fokus på iværksætteri og virksomhedsforståelse.


Grundfag

På grundforløb 1 har du følgende grundfag:

  • dansk C
  • samfundsfag C
  • engelsk C.

I slutningen af grundforløb 1 skal du til eksamen i et af de tre grundfag.

Derudover har du undervisning i

  • matematik, så du er klar til matematikken på grundforløb 2
  • undervisning i AutoCad.

Projekter på Grundforløb 1 EUX

På Grundforløb 1 EUX skal du sammen med dit hold arbejde med forskellige projekter, som giver dig en større viden om de forskellige EUX-uddannelser, du kan vælge på Learnmark Tech. På den måde får du et bedre grundlag for at vælge uddannelsesretning på grundforløb 2 (GF2).

I projekterne arbejder du teoretisk og praktisk, hvor du blandt andet lærer om forskellige materialer, arbejdsmetoder, sikkerhed og arbejdsmiljø inden for

  • teknologi
  • byggeri
  • transport.

Alle projekter indeholder fysisk aktivitet, teori og praksis, dokumentation og evaluering.


Eksempler på projekter på GF1 

Det er spændende at prøve forskellige uddannelser og måder at arbejde på. Jeg synes, det er en fordel, at jeg ved noget om de andre uddannelser, når jeg en dag er uddannet elektriker og skal ud på fx en byggeplads.

Laust, GF1-elev

Læs: GF1-elever bygger hundehus i eget design

 

Adgangskrav

For at starte på grundforløb 1 (GF1) skal du opfylde adgangskravene. Du skal 

  • have bestået afgangsprøven fra 9. eller 10. klasse
  • have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
  • være vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse.