Learn4You - Åbent Læringscenter
Har du brug for et fleksibelt skoleforløb, der passer til din hverdag?
Så er Åbent Læringscenter en god mulighed for dig.
Her kan du arbejde i dit eget tempo, og når det passer dig, så du får din uddannelse til at passe ind i dit familieliv, dit job eller din sport.
Du kan tage grundforløbene inden for detail, handel og kontor - alle tilpasset dig og de erfaringer, du kommer med.
Uddannelser i Learn4You
Learn4You er et åbent læringscenter, hvor du kan tage disse uddannelser online eller delvist online.
Grundforløb 2 på EUD Business (20 uger)
Efter 20 uger kan du søge en læreplads inden for enten detail, handel eller event.
Læs mere om EUD Business
Start: 12. august 2024
Kontakt Lars Henrik Poulsen, uddannelsesleder, for mere info på M: lhp@learnmark.dk
Grundforløb 2 på EUX Business (20 uger)
Når du har afsluttet grundforløb 2 på EUX Business, er du klar til studieåret (40 uger), som du også kan tage på Learnmark Business EUD & EUX.
Efter studieåret kan du søge læreplads inden for enten detail, handel, event eller kontor
Læs mere om EUX Business
Start: 12. august 2024
Kontakt Lars Henrik Poulsen, uddannelsesleder, for mere info på M: lhp@learnmark.dk
EUD Business for studenter (5 uger)
EUD Business er for dig, der har en studentereksamen fra enten HF, STX eller HTX.
Efter 5 uger kan du søge læreplads inden for enten detail, handel, event eller kontor.
Læs mere om EUD Business for studenter
Startdatoer
Se EUD-Business for studenter
Undervisningsformer
Undervisningsmaterialet er beregnet til, at du har 26 undervisningslektioner om ugen.
Uanset, hvilken uddannelse du vælger i Learn4You, får du de samme kvalifikationer, som du får i den almindelige klasseundervisning på skolen – din undervisning foregår i stedet online i et virtuelt klasselokale.
Det har du altid adgang til via din computer – uanset hvor du er. Alle afleveringer og fremlæggelser foregår online.
Vælg mellem to undervisningsformer
I Learn4You kan du vælge mellem to undervisningsformer. Du skal i begge undervisningsformer løbende aflevere skriftlige opgaver, som du får feedback på.
Fjernundervisning
Her arbejder du hjemme, henter dit undervisningsmateriale online og kan kontakte en underviser, hvis du har brug for hjælp.
Selvstudie på skolen
Her har du mødepligt på skolen, hvor du selv arbejder med dine opgaver – eller løser dem sammen med andre på holdet.
Du henter dit undervisningsmateriale online, og du kan få hjælp af den lærer, der er i det åbne læringscenter på skolen.
Vejledning på alle forløb
Uanset, hvilken uddannelse og hvilken undervisningsform du vælger, kan du få hjælp til at løse dine opgaver. Du får også feedback på de opgaver, du afleverer, og du får hjælp til at søge læreplads.
Optagelseskriterier
Learn4You er for dig, der har brug for et fleksibelt undervisningsforløb. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, og at du er fortrolig med at arbejde online.
Alder betyder ikke noget. Det er din lyst til at starte på en uddannelse, der er det vigtigste!
For at starte på grundforløb 2, skal du enten have bestået grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse, eller det skal være mere end 14 måneder siden, du afsluttede 9. eller 10. klasse.
Er du fyldt 25 år, hedder det EUV – erhvervsuddannelse for voksne, og her gælder der særlige optagelseskriterier.
Tilmeld Learn4You
Kontakt uddannelsesleder Lars Henrik Poulsen for at tilmelde dig Learn4You.
Lars Henrik Poulsen
Uddannelsesleder
Learnmark Business