Jobbet foregår typisk foran en computer i længere tid ad gangen. IT vil være en del af stort set alle dine opgaver, så du skal have lyst til at dygtiggøre dig i forskellige IT-programmer.
Alle kontoruddannede skal kunne både skrive og tale korrekt dansk, og i nogle virksomheder skal du også kunne klare dig på andre sprog. Som økonomielev lærer du, hvordan økonomiske styrings- og analyseværktøjer fungerer i teorien, samtidigt med at du afprøver dem i praksis på din elevplads.
JOBMULIGHEDER
Alle virksomheder har økonomi- eller regnskabsafdelinger, men det er meget forskelligt, hvilke opgaver der er knyttet til økonomi i den enkelte virksomhed.
ARBEJDSOPGAVER
Det er meget forskelligt, hvilke opgaver der er i den enkelte virksomhed. I de mindre virksomheder vil du typisk komme til at arbejde med både regnskab, løn, skat og andre administrative opgaver, mens du i de større virksomheder ofte bliver specialist og arbejder som fx controller, hvor du arbejder med virksomhedens økonomistyring.
-
DU SKAL HAVE BESTÅET EN AF DISSE UDDANNELSER
- EUX-Business med retningen kontor
- HHX
- STX, HF, HTX + 5 ugers EUD-Business for studenter med retningen kontor
ELEVPLADS / HOVEDFORLØB
Hovedforløbet varer to år, hvor du er elev i en virksomhed. De første tre måneder regnes som prøvetid, hvor du og den virksomhed, du er elev i, kan se hinanden an.
Skoleophold
På specialet er du på skoleophold i 8-11 uger. Indholdet på de fem første ugers skoleophold er obligatoriske. Herefter vælger du og virksomheden, hvilke valgfri specialefag du skal følge i de resterende uger. De valgfri specialefag sikrer, at du får en relevant profil i forhold til virksomheden og til dine fremtidsplaner.
ELEVLØN
Er du elev, skal dine løn- og ansættelsesforhold følge en af de overenskomster, som HK har indgået med arbejdsgiversiden. Det gælder også, selvom virksomhedens øvrige ansatte ikke følger overenskomsten. Det betyder, at du som elev har ret til fx pension, hvis du er over 20 år, og feriefridage.
Som afslutning på din uddannelse skal du skrive en fagprøve, hvor
du skal vise, hvad du har lært i din elevtid. Du skal formulere en
problemstilling, fastsætte mål, planlægge og aflevere opgaven,
inden du kan afslutte din uddannelse.