Turistbuschauffør
Som turistbuschauffør kører du både i ind- og udland. Du sørger for bagagehåndtering, betjening af passagererne, og du møder derfor mange forskellige mennesker.
Udlagt uddannelse
Uddannelsen Turistbuschauffør EUD 385 version 1 er i perioden 4. juni 2018 - 31. december 2025 udlagt fra Learnmark Horsens til
AMU Syd
C F Tietgens Vej 6
6000 Kolding
Aarhus Tech
Hasselager Allé 2-10
8260 Viby J
-
Varighed
1 år og 6 måneder - 3 år
-
Økonomi
SU og lærlingeløn
Jobbet som turistbuschauffør
Som buschauffør er du ansvarlig for at overholde tidsplanerne og give passagerer information under turen. Du er med til at planlægge ruter og er ansvarlig for passagerernes sikkerhed under turen. Som turistbuschauffør har du skiftende arbejdstider, og du arbejder også om aftenen og i weekenden eller kører længere ture til udlandet.
Uddannelsen til turistbuschauffør
På uddannelsen til turistbuschauffør lærer du at efterse og lave almindelig vedligeholdelse på bussen. Du lærer om håndtering af bevægelseshæmmede og at sikre passagerer og bagage korrekt. Du har fag som fx dansk, engelsk og arbejdsmiljø. På uddannelsen lærer du om konflikthåndtering, sikkerhed og om energi- og miljørigtig kørsel. Du lærer om internationale love og regler, så du fx kan udfylde papirer ved grænseovergange.
Når du er udlært turistbuschauffør
Som udlært turistbuschauffør kan du blive ansat i et busselskab. Du kan også vælge at starte som selvstændig.