Vejgodschauffør

Som chauffør kommer du rundt i både ind- og udland. Det er dig, der sørger for at alt fra mælk til maskiner kommer sikkert frem. Hos Learnmark Tech udbyder vi Grundforløb 2

Grundforløb 1 - 20 uger med fart på

Der bliver fart på, mens du går på grundforløb 1 (GF1). Du bliver udfordret i både praktisk og teoretisk håndværk, og du skal sammen med dine holdkammerater arbejde med projekter, hvor du møder mange forskellige arbejdsmetoder, materialer og arbejdsprocesser. Du vælger først din uddannelse i slutningen af GF1. På Learnmark Tech kan du vælge mellem 25 uddannelser.

Det er spændende at prøve forskellige uddannelser og måder at arbejde på. Jeg synes, det er en fordel, at jeg ved noget om de andre uddannelser, når jeg en dag er uddannet elektriker og skal ud på fx en byggeplads.

Laust Andersen, elev på grundforløb 1 Læs om Lausts oplevelse af at gå på GF1

Vælg mellem to forløb

På Learnmark Tech kan du vælge to forskellige GF1-forløb:

  • GF1 Food
  • GF1 Teknologi, byggeri og transport.

Begge GF1-forløb er inddelt i moduler, som hver varer omkring to uger.

  • Introforløb - intro til skolen, erhvervslivet og sociale aktiviteter, der ryster holdet sammen
  • Projekter 
  • Innovativ grundforløbsprøve - sæt alt det, du har lært, i spil og løs en fagligt rettet og innovativ opgave.

Alle projekter indeholder fysisk aktivitet, teori og praksis, dokumentation og evaluering.

Dansk på GF1

På GF1 har du hver uge tre timers dansk. Du skal have dansk på enten E- eller C-niveau, alt efter hvilket niveau, du allerede har, når du starter på GF1. 

I dansk arbejder du blandt andet med faglig kommunikation, og du dokumenterer løbende dit arbejde i en portfolio, der er en del af den eksamen, du skal op til i slutningen af GF1.

GF1 Food

På GF1 Food prøver du alle uddannelserne inden for hotel, restaurant og storkøkken. Du arbejder med projekter og er på mange virksomhedsbesøg. 

  • Gastronom - kok

    Her prøver du at lave mad på et højere niveau, og du lærer at kende forskel på sauce og sovs. Vi besøger restauranter, og du får undervisning i blandt andet grundtilberedninger, anretningsteknikker og molekylær gastronomi.

  • Gastronom - cater og smørrebrød

    Du bliver præsenteret for smørrebrødet, det kolde køkken og delikatessen. Vi tager på besøg i fx kantiner og delikatesser, hvor cateren arbejder.

  • Slagter og gourmetslagter

    Her får du mulighed for at arbejde med råvarer fra bunden og prøve nogle af de arbejdsopgaver, som en slagter har. Det kan fx være udskæringer, fremstilling af rullepølse eller leverpostej. Derudover kommer du på besøg på et slagteri og i en slagterforretning.

  • Tjener

    Prøv at være tjener, hvor du lærer at dække bord, at servere og udskænkning fra bar. Du prøver at mixe drinks og lave kaffe og te som en barista. I forløbet besøger vi også hoteller, hvor vi hører om jobbet som tjener.

  • Ernæringsassitent

    Som ernæringsassistent tilbereder du ofte specialkost, hvor de traditionelle råvarer bliver skiftet ud med ernæringsrigtige råvarer. Det lærer du mere om i dette forløb, hvor vi også besøger et sygehuskøkken for at høre mere om ernæringsassistentens arbejde.

  • Bager og konditor

    Her får du nogle af bagerens og konditorens tricks til det perfekte brød og de finere dessertkager. Vi besøger også en brød- og kagefabrik og et bageri.

På GF1 Food får du også undervisning i

  • Kemi i maden og naturvidenskab relateret til mad
  • Bæredygtighed og miljø
  • Kommunikation og dannelse
  • Planlægning
  • Arbejdsmiljø og ergonomi

Kokke gør mennesker glade, og jeg vil gerne gøre mennesker glade. Derfor vil jeg gerne være kok. Jeg kan også godt lide, at man som kok skal holde en tidsplan – arbejde med hurtig puls er lige noget for mig.

Rasmus, GF1 Food

GF1 Teknologi, byggeri og transport

På GF1 Teknologi, byggeri og transport skal du sammen med dit hold arbejde med forskellige projekter, som giver dig en større viden om de forskellige uddannelser, du kan vælge på Learnmark Tech. På den måde får du et bedre grundlag for at vælge uddannelsesretning på grundforløb 2 (GF2).

I projekterne arbejder du teoretisk og praktisk, hvor du blandt andet lærer om forskellige materialer, arbejdsmetoder, sikkerhed og arbejdsmiljø inden for

  • teknologi
  • byggeri
  • transport.

  • Førstehjælp

    Her lærer du førstehjælp. Du møder også fag inden for lager og logistik.

  • Cross and Bowl

    Lav et helt særligt kryds og bolle-spil i aluminium, akryl og plast. Prøv UR-robotter, CNC-drejebænken med VR-briller, søjleboremaskinen og fræseren.

    Læs mere om Cross and Bowl

  • Det kreative rum

    Byg et område, hvor du kan slappe af og hygge dig. Du arbejder fx med belægningssten, træ, plast, beton, natursten og jern.

    Se billeder fra et af projekterne på Learnmark Techs Facebookside.

  • Bakkebordet

    Ud fra tegninger, du selv laver, skal du fremstille et bakkebord af en galvaniseret jernplade.

  • Elementbyggeri

    Holdet bygger sammen et træhus i elementer, hvor alt skal passe sammen.

  • Mekaniker

    Her prøver du at skille dele på en bil ad. Du lærer også noget om, hvordan fx bremser fungerer.

  • Udeliv på terrassen

    Byg et terrassemiljø med bord, bænk, solbriks og grill.

  • Den mekaniske hånd der vil arbejde

    Du arbejder med dele af robotteknologi, og du får kendskab til automationsprocesser i industrien.

  • Byggeri og bæredygtighed

    Du arbejder med, hvad bæredygtighed betyder for byggeriet. Du møder også fag som fx maler og tagdækker.

Se film om GF1

Valgfag på GF1

Du skal vælge to valgfag, mens du går på GF1. Det kan fx være 

  • Støb en gyngestol i beton

    - du får den færdige gyngestol i beton med hjem!

  • AutoCAD

     Lær at tegne 2D- og 3D-tegninger og vær på forkant med det, du lærer på GF2

  • Motolære

    I valgfaget motorlære, lærer du, hvordan en motor fungeret.

  • Klar til matematik

    Få genopfrisket matematikken inden GF2

  • Metal Art

    Bliv udfordret på dine kreative evner inden for metalfagene.

  • Traktortræning

    Lær at køre traktor. Dette valgfag foregår på Bygholm Landbrugsskole.

  • Mad og sundhed

    Lær, hvad sund kost gør for kroppen, og lær at lave den.

Sådan starter du på grundforløb 1

Du kan begynde på en erhvervsuddannelse på flere måder. Din start afhænger af din alder, uddannelsesbaggrund og om du har en praktikplads, før du starter.

Grafisk oversigt over de tre måder at starte på.

9. eller 10. klasse - start på grundforløb 1

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, eller begynder du på erhvervsuddannelsen inden den 1. september op til to år efter, du har afsluttet 9. eller 10. klasse, skal du begynde på grundforløb 1 (GF1). 

Du skal have bestået afgangsprøven fra 9. eller 10. klasse + have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

Adgangskravet om mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve bortfalder, hvis du har en underskrevet uddannelsesaftale og vælger at starte direkte på GF2.

Opfylder du ikke adgangskravet om mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve, kan du enten vælge Plus 10 eller tilmelde dig forberedende forløb på Horsens HF og VUC.

chat-boxes

Brug for hjælp?

Brug for hjælp
Lise Liin
M:4212 7327E:lil@learnmark.dk

Få hjælp og find svar på Facebook
pencil

Tilmelding

Du kan søge om optagelse på vores uddannelser på forskellige måder - få mere info her.

Optagelse
mail

Hold dig opdateret

Learnmark Horsens sender jævnligt nyhedsbreve målrettet fx virksomheder, forældre, vejledere og undervisere.

Nyhedsbreve