Step 10

Start din ungdomsuddannelse i 10. klasse på Step 10 på Learnmark Horsens. Vælg mellem linjerne Student 10 og Plus 10 - her udvikler du dig både fagligt og personligt.

Hvad er forskellen på Student 10 og Plus 10, og hvilke ungdomsuddannelser kan man fortsætte på efter Step 10?

Få svar på de mest generelle spørgsmål om Step 10, og bliv klogere på, om det er noget for dig. 

  • Hvad er forskellen på Student 10 og Plus 10?

    Både Student 10 og Plus 10 er for dig, der har brug for et ekstra år efter 9. klasse.

    Student 10 er henvendt til elever, som er sikre på, at de vil tage en gymnasial ungdomsuddannelse, og som allerede har et rimeligt godt fagligt udgangspunkt. På Student 10 arbejder vi på det gymnasiale C-niveau i dansk, engelsk og samfundsfag.

    Plus 10 er henvendt til elever, som enten ved, at de vil tage en erhvervsuddannelse, eller som er i tvivl om, hvilken retning de vil vælge efter 10. klasse.

    Alle elever, som søger optagelse, bliver sammen med deres forældre indkaldt til en indslusnings- eller optagelsessamtale.

     

  • Kan jeg komme i gymnasiet efter et år på Plus 10?

    Ja, både Plus 10 og Student 10 giver adgang til at søge om optagelse på både en erhvervsuddannelse og en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis du uddannelsesparat og opfylder adgangskravene.

  • Hvis nu jeg har valgt forkert, kan jeg så skifte linje i løbet af skoleåret?

    I nogle tilfælde vælger en elev forkert, og så kan det lade sig gøre at skifte fra Student 10 til Plus 10 efter en samtale med Step 10’s ledelse. I sjældne tilfælde sker det også, at elever skifter fra Plus 10 til Student 10.  Dette kan dog kun lade sig gøre inden for de første fire uger efter skolestart.

  • Er der adgangskrav til Step 10?

    Der er ikke adgangskrav til 10. klasse, men du skal være under 18 år og have afsluttet 9. klasse.

    Der er dog adgangskrav til Student 10, da vi her arbejder på højere faglige niveauer i nogle af fagene.

  • Er der studietur på Step 10, og hvor kan man rejse hen?

    Vil tilbyder i foråret i 10. klasse en rejse til en europæisk storby. De seneste mange år har vi haft stor succes med en rejse til London.

    Coronasituationen gør dog, at vi i skoleåret 2020/21 må revidere vores rejsekoncept.

  • Hvad er supplerende dansk, engelsk og matematik?

    Supplerende dansk, engelsk og matematik er tre valgfag, der henvender sig til elever, som har større faglige huller i fagene, og som er indstillede på at arbejde for at blive bedre.

    Vi arbejder her på et lavere niveau end i de obligatoriske fagtimer i 10. klasse.

     

  • Kan jeg starte på Step 10, hvis jeg dropper ud af fx efterskole eller ungdomsuddannelse?

    På Step 10 har vi løbende optag, så du kan starte hos os, hvis vi har plads i klasserne.

    For elever bosiddende i Horsens Kommune har vi skoledistriktsforpligtelse, hvis du som elev er i målgruppen for 10. klasse.

Har du flere spørgsmål om Step 10?
Kontakt os på telefon eller mail, eller skriv til os på Facebook.

Kontakt
chat-boxes

Brug for hjælp?

Brug for hjælp
Tine Bay Rasmussen
M:+45 4212 7222E:tir@learnmark.dk

Få hjælp og find svar på Facebook
pencil

Tilmelding

Få mere information om, hvordan du tilmelder dig Step 10.

Optagelse
mail

Hold dig opdateret

Learnmark Horsens sender jævnligt nyhedsbreve målrettet fx virksomheder, forældre, vejledere og undervisere.

Nyhedsbreve