Step 10

Start din ungdomsuddannelse i 10. klasse på Step 10 på Learnmark Horsens. Vælg mellem linjerne Student 10 og Plus 10 - her udvikler du dig både fagligt og personligt.

Plus 10 - din vej til en ungdomsuddannelse

Plus 10 er for dig, der er i tvivl, om du skal vælge en erhvervs- eller gymnasierettet ungdomsuddannelse.

Du skal vælge Plus 10, hvis du har behov for afklaring, opkvalificering eller udfordringer.

Du får:

  • Dansk, engelsk, matematik og samfundsfag på 10. klasseniveau
  • To fag fra vores studiefagspakke. Du kan vælge dansk, engelsk eller matematik på enten supplerende eller højt niveau
  • Gymnasialt eller erhvervsrettet brobygningsforløb.

Vi har et godt ungdomsmiljø på Step 10. Alle taler med hinanden, og man får hurtigt nye kammerater. Efter 9. klasse havde jeg brug for et ekstra år for at blive helt klar over, hvad jeg skal uddanne mig til.

Freja, Step 10

Brobygningsforløb

På Plus 10 kan du vælge mellem to brobygningsforløb: Gym Crawl og Prof.

  • Gym Crawl

    I Gym Crawl får du kendskab til alle gymnasiale uddannelser og oplagte job- og videreuddannelsesmuligheder.


    Vi samarbejder blandt andet med institutioner, der udbyder videregående uddannelser, og større virksomheder om særligt tilrettelagte forløb. De sætter fokus på din karriere og dermed dit valg af ungdomsuddannelse.

  • Prof

    I Prof-forløbet, som svarer til 30 dage, bliver du introduceret til de fire hovedområder inden for erhvervsuddannelserne, og du fordyber dig i det område, du synes, er mest interessant:

    • Teknologi, byggeri og transport
    • Omsorg, sundhed og pædagogik
    • Kontor, handel og forretningsservice
    • Fødevarer, jordbrug og oplevelser

     

    I løbet af brobygningsforløbet udarbejder du i tæt samarbejde med din vejleder med OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave), der skal hjælpe dig til at blive mere afklaret om valg af uddannelse.

Fag på Plus 10

HØJNIVEAUFAG

Du skal vælge højniveaufag, hvis du ønsker ekstra udfordring ud over det obligatoriske 10. klasseniveau.

Du får kendskab til C-niveauet på de gymnasiale ungdomsuddannelser og EUX-uddannelserne. Vælg mellem:

  • Højniveau matematik

    Skal du videre på en ungdomsuddannelse, hvor matematik spiller en vigtig rolle? Vil du have udvidet dine matematikfaglige kompetencer, så er matematik på højniveau faget for dig.

    Her løfter vi os op over 10. klasses niveau og arbejder i dybden med matematikken. Du har lyst til at udfordre dig selv og tænke abstrakt.

    Vi arbejder fx med:

    • Funktioner, evt. omkring monotoniforhold og ekstremaer
    • Mængdelære
    • Optimering af geometriske figurer
    • Trigonometri, f.eks. finde vinkler i en vilkårlig trekant
    • Ligninger, herunder to ligninger med to ubekendte.
  • Højniveau engelsk

    Faget er for dig, der elsker sprog og gerne vil udfordres både mundtligt og skriftligt på engelsk.

    Vi forventer, at du deltager aktivt og har lyst til og mod på at sige noget på engelsk både i par, grupper og foran hele holdet. 

    Vi arbejder fx med:

    • Litterære værker på originalsprog
    • Udvide og variere ordforråd
    • Intonation
    • Creative writing.
  • Højniveau dansk

    Skal du videre på en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse med dansk på C-niveau? Vil du have styrket dine danskfaglige kompetencer, så er dette faget for dig.

    Her løfter vi os over 10. klasses niveau og arbejder i dybden med de forskellige elementer i danskfaget. Du har lyst til at læse, skrive, analysere og diskutere.

    Vi arbejder fx med:

    • Dybdegående litterær analyse af forskellige genrer som essays, digte, fiktion, journalistik og multimodale udtryk
    • Læsning af litteraturhistorie
    • Genreskrivning og layout
    • Analyse af filmiske udtryk
    • Tekstproduktion.

Fortsætterfag

Fortsætterfagene bygger oven på undervisningen fra grundskolen, og du afslutter fagene med en mundtlig og skriftlig prøve ved skoleårets afslutning til en FP10-prøve. Vælg mellem:

  • Tysk

    Skal du videre på en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse? Så vil tysk være et naturligt valg for dig.

    Tysk er ikke kun et fag på de gymnasiale ungedomsuddannelser, men det er også en fordel at have viden om sproget på flere erhvervsuddannelser.

    I faget klargør du digtil videre uddannelse med afsæt i dit nuværende niveau. Du har lyst til at læse, skrive, og tale tysk.

    Vi arbejder fx med:

    • Grammatik
    • Læsning af skøn- og faglitteratur på tysk
    • Kulturforståelse og formidling
    • Forberedelse til sommerens prøver i faget.

    På Step 10 kan du vælge mellem fortsætterfaget fysik/kemi (mundtlig prøve) og tysk (mundtlig og skriftlig prøve)

  • Fysik/kemi

    I det første halvår arbejder vi med fysik, og i det andet halvår arbejder vi med kemi. Vi arbejder under et hovedemne som fx vindmøllen. For eksempel hører vi støj fra en vindmølle, derfor beskæftiger vi os med lyd, vingerne er bygget op af glasfiber, og derfor beskæftiger vi os med plastik (polyester) osv.

    I fysik/kemi arbejder vi fortrinsvist med nye emner. Det betyder, at du kan være med i undervisningen, selvom du mangler viden fra tidligere, men du skal være klar over, at emnerne ikke er nemmere end det, du har været vant til - tværtimod. Vi arbejder for eksempel med emnerne:

    • Svingninger og bølger
    • Generatoren
    • Plastik
    • Molekylers polaritet
    • Organisk kemi.

    På Step 10 kan du vælge mellem fortsætterfaget fysik/kemi (mundtlig prøve) og tysk (mundtlig og skriftlig prøve)

Supplerende fag

Har du faglige huller, behov for ekstra træning af færdigheder, eller trænger du til at få repeteret noget af stoffet fra grundskolen?

Så kan du med fordel vælge et eller flere af de supplerende fag.

  • Supplerende matematik

    Har matematik ind til nu været et svært og uforståeligt fag, som du synes, er gået hen over hovedet på dig?  Så du ikke den eneste.

    I supplerende matematik arbejder du med dine egne faglige huller. Vi ser faget som en stige, hvor de nederste og bærende trin skal være i orden, før vi kravler videre. Vi arbejder med gentagelse, taler i et sprog, du forstår, samtidig med at du får nogle matematiske færdigheder, du kan bruge nu og på din kommende ungdomsuddannelse.


    Vi arbejder med:

    • De fire regnearter
    • Matematik i anvendelse
    • Statistik og sandsynlighed
    • Geometri
    • Tal og algebra

     
    Undervisningen tilrettelægges ud fra din matematiske faglige profil, og vi bruger ofte konkrete redskaber i undervisningen.

  • Supplerende dansk

    Synes du, at der er områder i dansk, hvor du har behov for et fagligt løft? Vil du gerne have styrket dine færdigheder, så kommatering, novelleanalyse og skriftlig fremstilling bliver nemmere at gå til – så er dette faget for dig. Her arbejder vi på at gøre dig mere sikker i faget dansk.   

    Vi arbejder fx med:

    • Tegnsætning, grammatik og retskrivning
    • Genreforståelse
    • Træning af analysemodeller
    • Skriveprocessor og hjælp til opbygning af tekster
    • Fokus på mundtlige færdigheder.
  • Supplerende engelsk

    Faget er for dig, der har lyst til og brug for at få styrket dine engelskkundskaber. Du skal være parat til at udfordre dig selv både mundtligt og skriftligt, og du skal være motiveret for faget.

    Vi arbejder fx med:

    • Basis grammatik
    • Mundtlighed
    • Mindre skriftlige fremstillinger
    • Forståelse
    • Ordforråd.

Interessefag

På Step 10 kan du også vælge et eller flere studiefag, som du ikke har haft før. Vælg mellem:

  • Spansk for begyndere

    Faget er for dig, der har lyst til at lære spansk for sjov, for alvor, til feriebrug, til fremtiden eller snuse til det, inden påbegyndelse af en ungdomsuddannelse, hvor du måske vil vælge det. Vigtigst er, at du har mod på et nyt sprog. Faget er nyt for alle, og der er plads til at prøve sig frem.

    Vi arbejder fx med:

    • Opbygning af basis-ordforråd som f.eks. at præsentere sig selv, tal, farver…
    • Nyttige ord/vendinger i forbindelse med rejse i spansktalende lande.
    • Samtale i par, grupper og på klassen ud fra forskellige oplæg, tekster osv.
    • Spansk musik, sangtekster og film med danske undertekster
    • Læsning af kortere spanske tekster.
    • Spansk grammatik og mindre oversættelsesopgaver.
  • Markedsføring og innovation

    Er du interesseret i handel, markedsføring og reklamer? Vil du have styrket dine faglige kompetencer inden for innovation og afsætning? Så er dette faget for dig. Du er interesseret i, hvordan man får ideer til nye produkter og arrangementer, og hvordan man bedst markedsfører et produkt til forskellige målgrupper. Du har lyst til at arbejde med teambuilding, ideudvikling, kundepsykologi og forretningsplaner.

    Vi arbejder fx med:

    • Team- og ledelsesroller
    • Konflikttrappen og konfliktløsning
    • Ideudviklingsteknikker
    • Behov og købsadfærd
    • Forretningsplaner, strategier, budgetter og reklame.
  • Psykologi og filosofi

    Har du lyst til at diskutere livets store spørgsmål? Kunne du tænke dig at finde ud af, hvem vi er som mennesker, og hvorfor tænker og handler vi som vi gør? 

    Vi læser teorier og prøver med udgangspunkt i disse at udvide vores forståelse af os selv og hinanden. Psykologi og filosofi er et dialogfag, der prøver at udfordre vores selvforståelse: 

    Vi arbejder fx med:

    • Etik og moral
    • Identitet
    • Diskussion og debat
    • Teorier om udvikling, dannelse og handlingsmønstre
    • Meningen med livet og døden.
  • Adventure og idræt

    Idræt og adventure er faget, hvor vi går målrettet efter den høje puls. Du behøver ikke spille på AC Horsens’ førstehold eller have gennemført marathon eller triatlon. Derimod skal du have viljen til at få sved på panden og kaste dig ud i nye udfordringer med et smil på læben, indendørs såvel som udendørs i al slags vejr. Du skal være klar til at få skubbet dine grænser samtidig med, at vi skal have et godt socialt fællesskab på holdet med en god blanding af grin og fuldt fokus.

    Vi arbejder fx med:

    • Volleyball
    • Fodbold
    • Crossfit
    • Friluftsliv
    • Orienteringsløb
    • Klatring.
  • Musik og sammenspil

    Er du til jazz eller boogie? Kan du spille på et instrument eller synge? Har du lyst til at spille sammen med andre, og kan du lide at øve dig? Så er faget musik noget for dig. Her har du selv indflydelse på, hvilke numre I skal arbejde med. Musikholdet har tradition for at optræde for de andre elever ved særlige lejligheder. 

    Vi arbejder blandt andet med:

    • Sammenspil
    • Rock
    • Pop
    • HipHop.
  • Håndværk og design

    Er du praktisk og kreativ, og kan du lide at gøre dig umage? Har du hænderne skruet godt på, og vil du arbejde med værktøj og forskellige materialer? Kan du lide at beskæftige dig med design?

    Så er Håndværk og Design faget for dig. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have lyst til at designe og udforme produkter. Faget er for dig, der har lyst til at kunne arbejde med detaljer og sætter en ære i at gøre dit arbejde ordentligt. 

    Vi arbejder fx med:

    • Forskellige materialer som træ, beton, metal og stof
    • Design og re-design af brugskunst, som ure og lamper
    • Værktøjskendskab og korrekt håndtering af disse
    • Upcycling af ældre møbler
    • Selvstændig styring af egen arbejdsproces.
  • Sundhed og sociale forhold

    Sundhed og sociale forhold er et valgfag til dig, der har lyst til at diskutere forskellige sundhedsfaglige og sociale forhold – både på hverdagsplan og i samfundet. Vi forholder os til, debatterer og undersøger emner, der berører sundhed og sociale forhold.

    Du vil opleve undervisning og mini-projekter på skolen samt mulighed for spændende besøg ud af huset og dygtige gæstelærere.

    Vælger du sundhed og sociale forhold, skal du være åben og nysgerrig på ovenstående emner og have lyst til at deltage i diskussioner og i gruppearbejde samt fremlægge med din gruppe.

    Vi arbejder fx med:

    • Fysisk og psykisk sundhed
    • Madlavning, madspild og miljømærkning af forskellige produkter
    • Emner der afspejler sociale forhold så som ensomhed, prostitution, at sidde i fængsel, fattigdom m.fl.
    • Etiske dilemmaer. Herunder lovgivning om samt holdninger til bl.a. aktiv dødshjælp og abort.
  • Teknologi og kommunikation

    Ønsker du at arbejde inden for it eller med produktion af klassiske medier og multimedier? Vil du have styrket din viden om og dine kompetencer i brugen af software til applikations- og medieproduktion? Så er dette faget for dig.

    Her løfter vi os over grundskoleniveau og arbejder i dybden med de forskellige elementer inden for hardware og software til præsentation og produktion af medier.

    Vi arbejder fx med:

    • Produktion af film, applikationer og andre medier ved hjælp af digitale værktøjer
    • Programmering og analyse af applikationer
    • Redigering og manipulation af billede, video og lyd
    • Anvendelse og analyse af tidligere, nutidige og fremtidige medier, software og hardware
    • Arbejder med andre områder inden for teknologi & kommunikation som fx e-sport.

For de målrettede

Du har mulighed for at søge en erhvervsuddannelse efter et halvt år, hvis du er uddannelsesparat.

Spørg din vejleder eller kontaktlærer for mere information om denne mulighed.

chat-boxes

Brug for hjælp?

Brug for hjælp
Tine Bay Rasmussen
M:4212 7222E:tir@learnmark.dk

Få hjælp og find svar på Facebook
pencil

Tilmelding

Få mere information om, hvordan du tilmelder dig Step 10.

Optagelse
mail

Hold dig opdateret

Learnmark Horsens sender jævnligt nyhedsbreve målrettet fx virksomheder, forældre, vejledere og undervisere.

Nyhedsbreve