Målet med EUX-uddannelserne er at få flere dygtige unge til at søge ind i håndværksfagene. Her spiller EUX-uddannelserne en central rolle.
På EUX-uddannelserne får eleverne undervisning på gymnasialt niveau svarende til en HF-eksamen, samtidig med at de skal leve op til de samme krav og forventninger, der er til en ordinær håndværkselev. EUX-uddannelserne kaldes også erhvervsfaglig studentereksamen.
EUX´erne kan deres håndværk og har en teoretisk ballast og forståelse for, hvorfor tingene er, som de er.
Learnmark Horsens udbyder disse EUX-uddannelser:
- EUX-anlægsstruktør
- EUX-brolægger
- EUX-bygningsstruktør
- EUX-industritekniker
- EUX-murer
- EUX-smed
- EUX-stenhugger
- EUX-tømrer
Uddannelsens opbygning
EUX-uddannelserne er et godt tilbud til de unge, der vil kombinere praktisk uddannelse med boglig undervisning – de unge er også et plus for virksomhederne.
Henrik Lynggaard Christiansen, uddannelseslederTag 2 lærlinge og hav altid en lærling i virksomheden
På Learnmark Horsens har vi valgt hvert andet år at forskyde fordelingen mellem skoleophold og praktikperioder. På den måde er det muligt for virksomheden at tage to EUX-lærlinge og derved sikre, at man altid har en lærling til rådighed i virksomheden. Her er der taget udgangspunkt i en elev på Bygge og anlæg.
Minimal forskel i praktiktid på EUD og EUX
Modellen nedenfor viser den samlede uddannelsestid på henholdsvis EUD og EUX for en ung, der kommer direkte fra 9. eller 10. kasse. Her fremgår det, at der kun er 7 ugers forskel i praktiktid mellem en EUD-elev og en EUX-elev.
Regler i forbindelse med at tage en EUX-lærling
På EUX-området gælder præcis de samme regler omkring løn og lønrefusion som ved ordinære lærlinge. Man skal være opmærksom på, at skoleperioderne fylder mere. Det er blandt andet årsagen til, at vi har valgt at give virksomheden mulighed for at tage 2 lærlinge og sikre, at der altid er en lærling i virksomheden. Der er ligeledes de samme muligheder for at tegne en kort uddannelsesaftale på EUX-området som på EUD-området.