Faglighed og faglig udvikling

Faglig udvikling

Vi vil være en arbejdsplads, der giver mulighed for, at du som medarbejder kan udvikle dig fagligt. For os er det vigtigt, at du kan bringe dig selv i spil, og er derfor lydhøre overfor dine ønsker og ambitioner.

Nogle gange er det individuel efteruddannelse, andre gange er det hele afdelingen, der får et samlet efteruddannelsesforløb, som kan skubbe udviklingen samlet fremad.

I kraft at, at Learnmark Horsens er en stor og alsidig organisation, har du gode muligheder for at udvikle dig fagligt – og måske ændrer dit jobfokus sig, og du søger nye udfordringer inden for organisationen.  

Fagligheden - undervisere

Du er som underviser en vigtig del af vores elevers og kursisters faglige og personlige udvikling, så du understøtter deres drømme og interesser gennem en anerkendende tilgang.

Engagerende og motiverende undervisning i dine fag er dit kerneområde og den væsentligste del af dine arbejdsopgaver. Som underviser på en erhvervsskole skal du også inddrage aktuelle lokale og globale begivenheder og strømninger i samfundet, så undervisningen bliver mest mulig nærværende og aktuel for elever og kursister.

Derudover er der en række arrangementer og opgaver, der ligger ud over fagene. De er også med til at danne og talentudvikle vores elever – ikke kun til fremtidens erhvervsliv, men til fremtiden generelt.

Vi prioriterer selvfølgelig, at du i forbindelse med din ansættelse tager den obligatoriske efteruddannelse med fx pædagogikum eller diplom i erhvervspædagogik.

Du deler lærerforberedelse med de kolleger, som du fagligt hører sammen med – du får naturligvis dit eget skrivebord.

Fagligheden - stabsfunktioner

Som medarbejder i vores stabsfunktioner er du central i forhold til god og stabil drift af skolen. Du er med til at knytte organisationen sammen og skabe et godt skolemiljø, og du har en vigtig rolle i at understøtte arbejdet med at drive en god skole, hvor der er rart at være.

Medarbejdere i stabsfunktioner har betalt frokostpause og har mulighed for flekstid.