Vejgodschauffør

Som chauffør kommer du rundt i både ind- og udland. Det er dig, der sørger for, at alt fra mælk til maskiner kommer sikkert frem. 

På Learnmark Tech udbyder vi grundforløb 2. Se, hvor du kan tage hovedforløbet på ug.dk.

Fakta

Varighed

3 år

Økonomi

SU og lærlingeløn

Adgangskrav

Læs mere under adgangskrav

Tag uddannelsen her

Grundforløb 1 - Learnmark Tech
Grundforløb 2 - Learnmark Tech
Hovedforløb - en anden skole

Studiestart

12. august 2024
(grundforløb 1 og grundforløb 2)

Tilmeld

Læs mere under optagelse

Tilmeldingsfrist

Indtil studiestart

Skolehjem

Som elev på Learnmark Tech har du mulighed for at bo på skolehjem.

Jobbet som vejgodschauffør

Jobbet som vejgodschauffør giver mange forskellige transportopgaver, og du kører med mange former for gods.

Du har ansvaret for at overholde leveringstiden, så dit gods bliver leveret til tiden. Som vejgodschauffør arbejder du selvstændigt og er ofte alene i mange timer på landevejen.

Du kan både køre med gods i Danmark eller køre længere ture til udlandet.

Førerhuset af en Learnmark-lastbil
Alexander står foran hvid lastbil med det røde logo fra DKI Logistics A/S
Her er jeg ikke bare et nummer. Jeg er en del af holdet.

Alexander, i lære som vejgodschauffør hos DKI Logistics A/S

 

Læs mere om Alxeanders oplevelse af at være i lære


Uddannelsen til vejgodschauffør

På uddannelsen til vejgodschauffør lærer du om national og international transport. Du lærer at håndtere farligt gods og om almindelig vedligeholdelse af køretøjerne. Du får kurser i førstehjælp, kundeservice og B, C og CE-kørekort. Du har fag som fx dansk, engelsk og naturfag.

På uddannelsen til vejgodschauffør kan du vælge mellem specialerne:

  • Renovationschauffør
  • Tankbilschauffør
  • Kranfører
  • Flyttechauffør

I lære som vejgodschauffør

Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet. Her er du i lære i en virksomhed og på skoleophold.

Det er vigtigt, at du selv er aktiv, når du søger læreplads. Du får også undervisning på skolen i at søge læreplads, og vi har et godt samarbejde med mange virksomheder, der søger lærlinge.

Kan du ikke finde en læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.

LÆS MERE OM LÆREPLADSER

Learnmark-lastbil med hænger set fra siden - himlen er blå


Når du er udlært vejgodschauffør

Når du er udlært godschauffør kan du blive ansat i et transportfirma eller starte som selvstændig. Du kan også læse videre til fx transportlogistiker.