Afsætning A og virksomhedsøkonomi A

På studieretninger inden for området Marketing arbejder du med globale strategier, kommunikation og marketing, og du får indsigt i kulturforskelle og konkurrenceforhold. 

Du arbejder også med, hvordan virksomheder bedst markedsfører sig over for forskellige målgrupper.

Når du vælger virksomhedsøkonomi som dit andet studieretningsfag, lærer du om strategi og ledelse, investering og logistik, hvor der er fokus på optimering. Du lærer med andre ord at styre en virksomhed effektivt.

Jeg har psykologi på B-niveau, og det er meget relevant for det, vi arbejder med på HHX. Vi har lige haft et projekt om nudging, hvor vi koblede teorien mellem fagene psykologi og afsætning. Det var vildt spændende, fordi vi arbejdede med, hvordan man fx kan ændre købsadfærd ved hjælp af psykologiske kneb.

Marcus, HHX-elev


Fag på studieretningen

Sportscollege og Visuelt Gymnasium

Ønsker du at gå på Sportscollege Horsens eller Visuelt Gymnasium Horsens, samtidig med at du er elev på Learnmark Gymnasium HHX, kan du kun vælge denne studieretning. 

Psykologi som valgfag

Vil du gerne have valgfaget Psykologi på B-niveau, skal du vælge studieretningen, hvor du har fagene virksomhedsøkonomi A og afsætning A.

Læs videre

Med en studentereksamen fra HHX kan du søge direkte ind på de fleste videregående uddannelser. Dine muligheder afhænger blandt andet af din studieretning og dine fag.

Se, hvad du kan læse videre til på ug.dk

Oplagte videregående uddannelser med studieretningen Afsætning A og  Virksomhedsøkonomi A

  • Markedsføringsøkonom
  • International handel og markedsføring
  • Marketing and Management Communication